• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. marts 2009 - Kia Danmark

KIA's MPV konceptbil

Nyt koncept præsenteres i Genève

KIA's nye MPV KIA's nye MPV

KIA 
Præsenteres i marts
I forlængelse af mærkets seneste designmæssige tiltag præsenterer KIA en kompakt konceptbil ud over det sædvanlige på den 79. udgave af Salon International de l’Auto, som finder sted i Genève i dagene 5.-15. marts 2009.

Ved at præsentere en konceptbil af denne kaliber tager KIA endnu et skridt i retning af at blive en globalt orienteret bilproducent med fokus på design. KIA No 3 er dog fremstillet med tanke på det europæiske marked, og bag designet står også den europæiske chefdesigner Gregory Guillaume fra KIA Design Centre Europe i Frankfurt under ledelse af den overordnede chefdesigner Peter Schreyer.

Innovativt design
KIA No 3 overfører alle features og styrker fra en særdeles alsidig multi-purpose vehicle (MPV) til det kompakte bybilssegment med en kombination af moderne mobilitet og individuel stil. Designet fremtræder ungdommeligt, friskt, innovativt og helt gennemført. De kraftfulde proportioner og dynamiske linjer giver bilen et markant sportsligt udseende, som gør, at bilen skiller sig ud fra andre kompakte biler. Den lange akselafstand, de korte overhæng forrest og bagest samt en stor lofthøjde i kabinen giver alle de features og kvaliteter, som er typiske for en MPV.

Det nye designsprog og KIAs nye "ansigt"
KIA No 3 cementerer mærkets image og KIAs nye designfilosofi, som også vil blive implementeret i de øvrige segmenter. Det nye look og mærkets nye "ansigt" er gjort meget karakteristisk ved hjælp af proportionerne og placeringen af tre vigtige elementer – kølergrillen, forlygterne og mærkeemblemet.  Konceptet afspejler KIAs nyudviklede designsprog, hvad angår overfladebehandling, linjeføringen og frontens design. 

MPV'ens front
Kølergrillen er horisontalt orienteret med en dobbelt trapezoideform, som straks kan genkendes, og som bliver indsnævret mod midten af bilen og udvider sig mod siden. Kølergrillens nye design vil blive implementeret på alle fremtidige KIA modeller. De ekstra store forlygter går langt ud på siden, mens KIA mærkeemblemet er placeret nøjagtigt på midten i en prominent position lige over kølergrillen.

Udvendig design
Baglygterne går rundt om hjørnerne, hvor de integreres i sidepanelerne. 19"-aluminiumsfælge med helårsdæk med højhastighedsegenskaber sender et klart signal om bilens sportslige præstationer. Fælgene er sorte yderst og har en skinnende kromfinish inderst, hvilket giver et stærkt indtryk af kraft og agilitet. Bilens skulderlinje er tydeligt fremhævet hele vejen til bagenden. Et ekstra stort panoramaglastag går hele vejen fra forruden til tagspoileren bagpå. Det giver både et fremragende udsyn hele vejen rundt og en ægte oplevelse af god plads i kabinen. En diagonalt placeret tagstøtte bryder den elegante og tilsyneladende uendelige tonede glasflade.
Højdepunkterne i bilens udvendige design – moderne stil, individuel karakter, sportslige præstationer og enestående alsidighed – finder man også i bilens kabine, hvor kontrastfarven i hvid højglanslakering og sorte overflader går igen.

Interiør
Ekstra komfort og rummelighed plus en ergonomisk indretning sikres ved hjælp af den ergonomisk ideelle, let hævede siddeposition. Splitbagsæderne kan indstilles enkeltvis, forskydes og klappes ned.

 I KIA No 3 ser man tydeligt KIAs fremtidige interiørdesign, hvor der er fokus på avancerede materialer, finish i topkvalitet, flotte features og den mest avancerede it-teknologi – alt sammen kombineret med en følelse af tidssvarende livsstil.

Hybridbil
KIA har produceret en prototypeflåde af KIA cee'd hybridbiler specielt med henblik på test og evaluering i Europa. cee'd hybridbilerne har en opgraderet drivlinje med KIAs Gamma 1,6-liters benzinmotor og en 15 kW synkroniseret vekselstrømsmotor med 105 Nm. Desuden er de udstyret med CVT-gearkasse og det nye ISG-system (Idle Stop & Go). KIA’s udregninger viser, at cee’d hybrid kan accelerere fra 0-100 km/h på 11,8 sek. og nå en tophastighed på 185 km/h. Prototypen opnår et brændstofforbrug på 20,8 km/l og en CO2-emission på 109 g/km. Det er en reducering af CO2-emissionerne på 25 % i forhold til cee’d med den almindelige 1,6-liters benzinmotor.

cee’d ISG modeller
De nye KIA cee’d ISG (Idle Stop & Go) modeller, der kører op til 15 % længere på literen ved bykørsel og kun udleder 137 g CO2/km, er allerede kommet ud til forhandlerne i Danmark. KIAs innovative ISG-system standser automatisk motoren, når bilen holder stille i trafikken, og motoren startes øjeblikkeligt igen, når føreren ønsker at køre videre. Denne innovative teknologi fås til enten en 1,4-liters eller en 1,6-liters benzinmotor og i alle karrosserivatianter af cee'd familien – 5-dørs hatchback, 5-dørs Sporty Wagon og 3-dørs pro_cee'd, og tilbydes i Danmark uden merpris for forbrugerne.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.