Premiere i Danmark
Ny Saab 9-5 offentliggøres i København
Af Jeppe Lykke Hansen
Saab har valgt København som base for lanceringen af de kommende udgaver af topmodellen Saab 9-5.
Omkring 550 motorjournalister fra hele verden kommer til København for at høre om samt selvfølgeligt at prøvekøre en af de to nye udgaver som lanceres.
3-liters diesel
Den ene af de to nye modeller byder blandt andet på en ny 3-liters dieselmotor, den anden på en ny firetrins automatgearkasse.
Senere skal 840 forhandlere også til hovedstaden for at stifte bekendtskab med de nye modeller.
Saab har valgt Hotel Admiral som base for det månedlange arrangement.
Smuttur til hjemlandet
Præsentation og prøvekørsel sker med udgangspunkt på Arkitektskolen under Det Kongelige Danske
Kunstakademi på Holmen, hvor også testruten starter.
Testruten fører 9-5'erne over Øresundsbroen på visit i hjemlandet og så retur igen til Holmen senere samme eftermiddag.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.