Brændselscelledrift på vej
Brændselscelledrevne busser på markedet i det nye år
Af Jeppe Lykke Hansen
Daimlerchrysler vil frem i kapløbet om at blive første bilfirma med en kommerciel udnyttelse af brændselscelleteknologien.
Firmaet har derfor afsat den svimlende sum af 12,6 milliarder kroner til forskning og udvikling af brændselscelledrevne køretøjer frem til 2004.
Busserne kom først
Det første håndgribelige resultat af investeringen bliver brændselscelledrevne busser, som Daimlerchrysler vil sende på markedet i 2002.
Den første brændselscelledrevne personbil vil fabrikken efter planen have klar til at sende på markedet i 2004.
New electric car
Daimlerchrysler har længe eksperimenteret med brændselscelleteknologien.
Firmaet kunne allerede tilbage i 1994 fremvise Necar (New electric car) som verdens første bud på en anvendelig brændselscellebil.
Siden er der fulgt fem generationer af eksperimentalbilen, hvor den seneste Necar 5 fra 2000 var drevet af metanol.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.