• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. januar 2003 - sportscartesting.com

RX-8 klar til Danmark

Danske Mazda-fans kan se frem til RX-8's ankomst til sommer

Efterfølgeren til den gamle RX-7 er nu endelig på vej til Danmark. Efterfølgeren til den gamle RX-7 er nu endelig på vej til Danmark.

Af sportscartesting.com
BILUDSTILLINGEN I DETROIT er premiereplads for den endelige produktionsversion af Mazda RX-8.

Mazdas frække sportsvogn er overraskende på mange måder; først og fremmest er den firedørs og med fire sæder, og bagdørene vender endda den forkerte vej, altså er hængslede bagtil, hvilket skaber nye muligheder for at kombinere fire døre med elegante coupe-linier.

Wankel
Motoren er heller ikke som de andre; RX-8 har efter sej Mazda-tradition Wankel-motor - eller mere direkte oversat, rotations-motor.

RX-8 er på vej i to versioner, en med 192 hestekræfter og en med 240. Desuden er der både amerikansk og europæisk affjedring.

Stærke priser i UK
Mazda satser på stærke priser og har foreløbig spillet ud med priserne for England; her skal 192 hestesversionen koste 240.000 kroner, mens 240-udgaven har prisskiltet 265.000 kroner. Uden dansk registrerings-afgift forstås.

Mazda RX-8 er på vej til Danmark, lover administrende direktør og mærkets nye importør per 1. marts i år, Klaus Oest.

Danske Mazda-freaks kan hoppe ind bag det lodrette rat fra sidst på sommeren.

Danske priser er ikke på plads
"Nå, Klaus, bliver den også billig i Danmark?"

"Det kan jeg desværre ikke svare på, da de danske priser er endnu ikke på plads!"


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.