BMW går 24,4 km/l
Nu bliver det muligt at køre sparekørsel i en BMW 320d
BMW / Bilpriser.dk
Man gnider sig i øjnene, men på papiret er den god nok: På IAA i Frankfurt vil BMW præsentere en BMW 320d Efficient Dynamics, der kan køre 24,4 km på en liter diesel. CO2-udslippet er så lavt som 109 g/km. Og den er langt fra nogen trangbrystet svækling. Ikke færre end 163 hk disker den 4-cylindrede 2-liters motor op med.
Kompliceret teknik gør 320'eren sparsom
De gode resultater skyldes brug af masser af aluminium, en turbo med variabel indsugningsgeometri, den nyeste commonrail-teknoligi med piezo-indsprøjtning, optimeret aerodynamik, ekstra lang udveksling i slutgearet samt et "innovativt to-masse svinghjul med indbygget centrifugalkrafts-pendul", som nok kræver en god tegning, hvis man skal forstå, hvad det er.
Modellen skal foreløbig ud på det tyske, italienske, franske og spanske marked.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
