Ren Land Rover
Land Rover reducerer forureningen med nyt koncept
Pressemeddelelse - Land Rover
Land Rover demonstrerer nu innovative teknologier - med den fælles betegnelse e-Terrain - som på en gang reducerer brændstofforbrug og CO2-emissionen.
De teknologiske fremskridt bliver demonstreret i Land Rovers nye e-Terrain koncept: Land_e. Tilsammen vil teknologierne kunne forbedre brændstoføkonomien med op til 30 procent i forhold til nuværende køretøjer med tilsvarende størrelse og ydeevne. De fleste af de teknologiske landvindinger vil i løbet af få år blive indbygget i Land Rovers modeller.
Land_e kombinerer mekaniske og elektriske fremskridt til at opnå forbedringer på områder så forskellige som gearskifte, afkøling, batterilevetid og servostyring - alt sammen uden at gå på kompromis med bredden i on- og offroad egenskaberne, som kendetegner alle Land Rover modeller.
"e-Terrain-teknologierne er praktiske, rentable og realiserbare løsninger," siger administrerende direktør for Land Rover, Matthew Taylor. "Som minimum bevarer de nye teknologier Land Rovers brede vifte af egenskaber, og i de fleste tilfælde er der tale om forbedringer. Vi er ikke villige til at udvande essensen af Land Rover. Men vi er opsat på at forbedre brændstoføkonomien og reducere CO2-emissionen."
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
