• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. august 2006 - KIA

KIA snupper VW-designer

KIA henter deres chef-designer hos VW Gruppen

KIA henter deres chef-designer hos VW Gruppen. KIA henter deres chef-designer hos VW Gruppen.

KIA
Det koreanske mærke henter manden bag biler som New Beetle, Audi TT og Golf ind i sin stald. Han hedder Peter Schreyer, og han overtager det verdensomspændende ansvar for KIAs designafdeling 1. september.

KIA vil være en af de tunge drenge i bil-industrien. Sammen med søsterfirmaet Hyundai er det koreanske mærke netop sprunget op som den sjettestørste bilfabrikant i verden, foran mærker som PSA-gruppen (Peugeot og Citroen), Honda, Renault og Nissan.

Det har længe været et erklæret mål at nå top 5 i løbet af få år, og et af midlerne er at blive endnu større i Europa, end man allerede er.

Nu har man engageret den tidligere chef-designer fra VW og Audi, Peter Schreyer, som fra månedsskiftet bliver placeret i chef-designerstolen hos KIA, med det overordnede ansvar for design-strategien KIA over hele verden.

Peter Schreyer er på ingen måde et ubeskrevet blad i bilverdenen, og der er reelt tale om et seriøst scoop fra KIAs side.

Den 53-årige tyske designer har haft ansvaret for designet af så kendte modeller som VW Beetle, VW Golf IV og V, Audi TT og såmænd også Audi R8-raceren, der herhjemme måske er mest kendt for at fragte Tom Kristensen rundt på Le Mans.

Peter Schreyer vil deltage i KIAs pressemøde på årets store europæiske biludstilling, Paris Motorshow, som åbner i slutningen af september.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.