• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. december 2000 - BMW

Fuld fart på BMW

Ny fabrik skal producere op mod 400.000 BMW-motorer årligt

Fabrikken i Hams Hall i England har stået BMW-gruppen i den nette sum af fire milliarder kroner. Fabrikken i Hams Hall i England har stået BMW-gruppen i den nette sum af fire milliarder kroner.

Den stigende efterspørgsel på BMW-biler verden over har sat gang i opførelsen af en ny BMW motorfabrik i Hams Hall i England. Fabrikken til fire milliarder kroner skal producere de nye fire-cylindrede VALVETRONIC motorer, og kapaciteten bliver op til 400.000 stk. om året.
I det første produktionsår, som starter i januar 2001, vil der blive produceret 60.000 motorer.
Den 170.000 kvadratmeter store Hams Hall fabrik, der ligger nær Birmingham, vil give arbejde til 1.500 ansatte, når produktionen når sit fulde omfang. Fabrikken vil endvidere skabe beskæftigelse til en række underleverandører samt BMW's eksisterende motorfabrikker i Berlin, Landshut og Steyr.

Ny motorgeneration
Fabrikken i Hams Hall bliver BMW Groups kompetencecenter for den nye generation af firecylindrede VALVETRONIC benzinmotorer mellem 1,6 og 2,0 liter.
Den innovative VALVETRONIC teknologi udskifter drosselklapperne med variabel ventilstyring, som tillader motoren at "ånde" friere uden det såkaldte drosseltab.
Den nye teknik giver både større kraft og bedre præstationer samt en væsentlig brændstofbesparelse og deraf følgende mindre emission.
Motorerne fra Hams Hall vil blive brugt i BMW's bilproduktion i München, Regensburg, Dingolfing, Spartanburg i USA og Rosslyn i Sydafrika.

Højteknologisk fabrik
Hams Hall fabrikken råder over det mest avancerede produktionsapparat med en stor grad af automatisering, som er fundamentet for BMW's uovertrufne produktkvalitet.
Højt kvalificerede og motiverede medarbejdere samt en fleksibel arbejdstidsplanlægning er med til at sikre høj standard og produktivitet.
Produktionsstarten i Hams Hall vil give Steyr motorfabrikken mulighed for at udvide produktionen af i særlig grad dieselmotorer. Også på dette område oplever BMW nemlig en betydelig vækst i disse år.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.