Stilfuld konceptbil
Interessant bud på fremtidens ungdomsbil fra Toyota
I august 1999 startede Toyota i Japan i fællesskab med fire andre japanske virksomheder en fælles projekt kaldet WiLL.
Målet med WiLL projektet er at de forskellige virksomheder med deres vidt forskellige produkter i fællesskab skal udvikle produkter som henvender sig specielt til den japanske ungdom.
Toyotas første bidrag var en kompakt 4-dørs bil, WiLL Vi, hvis primære målgruppe var kvinder i 20'erne og 30'erne. WiLL Vi har siden januar sidste år været til salg i Japan.
På Los Angeles Motor Show kunne man i starten af januar 2001 se en helt ny koncept-udgave af WiLL. Denne nye koncept bil præsenteres i Los Angeles for at måle interessen fra de unge trend-setter i Sydcalifornien, og Toyota Motor Corporation håber disse unge kan bidrage med vigtige indput, som kan bruges, når bilen senere skal markedsføres i den endelige udgave i Japan.
WiLL konceptet er en sporty 4-dørs bil med en coupe lignende silhuette. Designet er karakteriseret med buede overflader adskilt af skarpe karakteristiske linier. Indvendig er der plads til 5 passagerer.
Bilens unikke design følges op af imponerende køreegenskaber. Forsynet med samme 1.8-liters VVTL-i, 4-cylindret motor som er tilgængelig i den amerikanske version af Celica GT-S er koncept bilen WiLL i stand til at yde 180 hestekræfter ved 7.600 omdrejninger. Bilens 4-trins automatgearkasse kan betjenes via knapper monteret på sportsrattet.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
