Lotus Evora afsløret
Lotus sender for første gang siden 1995 en ny model på markedet
Lotus
En ny Lotus er på vej, og det er ikke sket siden Elise i 1995. Lotus Evora, som skønheden hedder, har verdenspremiere på British International Motor Show i London i disse dage. Den kommer imidlertid først på markedet om trekvart år.
Biltypen er en 2+2, og den har 3,5 liter V6-motor med 280 hk. Prototypen vejer 1.350 kilo.
Lotus Evora skal skaffe nye kunder til Lotus, skriver Ekstrabladet.dk. Derfor er der lagt vægt på at gøre den praktisk i hverdagen. Højere og bredere døre og smallere dørtrin skal gøre det til en mindre atletisk udfordring at komme ind og ud end i de mindre Lotus-sportsvogne, og der er beregnet plads til højere amerikanere i forsæderne.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
