• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. oktober 2008 - Mazda Motor Danmark

Mazda3 Sedan

Verdenspremiere i Los Angeles i november

Den nye Mazda3 Sedan som præsenteres 19. november i Los Angeles Den nye Mazda3 Sedan som præsenteres 19. november i Los Angeles

Mazda
Mazda Motor Corporation har netop bekræftet, at Sedan-versionen af den helt nye Mazda3 får verdenspremiere på Los Angeles Auto Show fra 19. november 2008. Den nye Mazda3 Sedan skal også sælges i Europa sammen med en 5-dørs hatchback-version, der præsenteres ved en senere lejlighed. Der er endnu ikke fastlagt et introduktions-tidspunkt for den nye Mazda3 i Europa.

Fokus på økonomi, oplevelse og miljø
Den nye Mazda3 er udviklet med henblik på at give en mere raffineret og sportslig køreoplevelse, samtidig med at brændstofø-konomien er forbedret og støjniveauet sænket betydeligt. Miljøvenlig teknik og et højt aktivt og passiv sikkerhedsniveau har også stået i forgrunden ved udviklingen helt i tråd med Mazdas langsigtede strategi. Nøgleordene herfor er "bæredygtig Zoom-Zoom", der går ud på at forstærke bilernes miljø- og sikkerhedsmæssige egenskaber uden at gå på kompromis med køreglæden. Hertil kommer et nyt udtryksfuldt design med mange af de designelementer, der også kendetegner Mazdas seneste modeller som f.eks. Mazda6 og Mazda2.

Mazda3

Mazda3 er en meget vigtig bil for Mazda, idet den hidtil har stået for næsten en tredjedel af det totale Mazda salg verden over. Den nuværende Mazda3 er siden sin introduktion i 2003 solgt i mere end 1.8 millioner eksemplarer i over 100 forskellige land og har vundet mere end 90 priser. Blandt andet blev den kåret til Årets Bil i Danmark 2004.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.