• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. oktober 2008 - Ford

Nu kommer Fiesta

Den længe ventede Ford Fiesta har danmarkspremiere den 6. november

Torsdag den 6. november er der danmarkspremiere på den ny Ford Fiesta. Torsdag den 6. november er der danmarkspremiere på den ny Ford Fiesta.

Ford
Ford, der i langt højere grad end sine amerikanske konkurrenter har forstået at lancere små biler, er nu klar til at erobre Danmark med den ny, smarte Fiesta. Torsdag den 6. november er der fernisering på den nye Fiesta hos Ford-forhandlerne over hele landet.

For 32 år siden - i 1976 - havde Fiesta sin debut på asfalten i Europa. Siden da er der sendt over 12 millioner biler på gaden. Ford har givet Fiesta en seriøs "make-over" og er nu klar til at lancere den helt nye Fiesta i Danmark.

Det sker hos Ford forhandlerne den 6. november. Den røde løber er rullet ud og byder velkommen, når de specielt indbudte gæster ankommer til Fiesta fernisering. Der lagt op til forkælelse ud over det sædvanlige – netop for at afspejle, at Fords nye Fiesta selv er noget ud over det sædvanlige, oplyser importøren.

Fiesta, der er Fords første globale bil i 100 år, lanceres lige nu over hele Europa. I 2009 lanceres Fiesta også i Asien, og i 2010 følger Amerika trop.

Fords Kinetic-designsprog præger den nye Fiesta, som med sit tydelige kileformede karrosseri og de grafiske detaljeringer giver en fornemmelse af, at bilen bevæger sig - også når den står stille. Femdørs modellen fremstår som en sportslig coupé. Alligevel er der bedre plads i kabinen i den nye Fiesta end i den tidligere udgave.
Grundstenen for den nye Fiesta var Verve-konceptbilerne, som blev vist på biludstillinger i USA og Kina i år og i Europa sidste efterår.

Dynamiske køreegenskaber
Stærke og dynamiske køreegenskaber er blevet et varemærke for Ford i Europa. Fiestas køreglæde kombinerer sportslige køreegenskaber med kørekomfort af høj kvalitet. Et stivere karrosseri og en reduceret vægt giver en fornemmelse af ”let-men-solid”. Desuden har Fiesta elektrisk servostyring, som giver mindre indblanding ved kørsel i lav hastighed og en mere direkte indblanding ved de højere hastigheder. Det er med til at reducere brændstofsforbruget og CO2-emissionen. Den nye Fiesta er også med til at sætte helt nye standarder for hvor lidt støj og vibrationer, man kan forvente i en lille bil.

En lille bil med en stor bils egenskaber

Den nye Fiesta brillierer også med nye teknologier for segmentet for små biler – teknologier som tidligere kun var tilgængelige i de større bilmodeller. Det gælder elektronisk stabilitetskontrol, elektronisk bremseassistance samt Ford EasyFuel – brændstofpåfyldning uden tankdæksel, der forhindrer påfyldning af forkert brændstof. Nu er der også mulighed for at få Fartpilot, Nøglefri døre og Nøglefri  Power startknap.

Klasseledende CO2-emissioner
Miljøet er også højt prioriteret. I Fiesta porteføljen findes en ECOnetic-model, der kan køre 27 km/l ved blandet kørsel, og som samtidig har et CO2-udslip på kun 98 g/km. Et resultat der gør Fiesta ledende i segmentet.

Fiesta i Danmark
Den nye Fiesta kommer til Danmark i 3- og 5-dørs versioner og i udstyrsvarianterne Ambiente, Trend, Titanium, Sport og ECOnetic. Motorprogrammet består af tre typer benzinmotorer på henholdsvis 60, 82, 96 og 120 hk samt to TDCi dieselmotorer med 68 og 90 hk.

Priserne på en ny Ford Fiesta begynder ved 130.600 kr. for en 3-dørs version med Ambiente udstyr. Kig forbi din lokale Ford shop og lad dig inspirere af hvor funky en ny lillebil kan se ud.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.