Nyt trækdyr til Zoo
Opel stiller ny firhjulstrækker til rådighed for Københavns Zoo
Af Jeppe Lykke Hansen
Zoo i København har fået et nyt trækdyr.
Det er en Opel Frontera, som Opel-importøren, Opel Danmark, har stillet til rådighed for haven.
Bilen skal bruges som rullende reklamesøjle for Zoo og for Opel Danmark, mens den løser de daglige transportopgaver rundt omkring i byen.
Vilde dyr i hestetraileren
Den firehjulstrukne Frontera er forspand til havens nye rummelige hestetrailer. Denne anvendes blandt andet, når dyr skal transporteres til og fra Zoo.
Vogntoget har allerede været en tur i Tjekkiet, hvor turen gik til Prag Zoo, hvor der skulle afleveres en sabelantilope. Den blev så byttet med en impala-antilope, som skulle hentes et andet sted i Tjekkiet, nemlig i Dvur Kralove.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
