• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. januar 2009 - Applus+

Applus i krig med FDM

Applus+ Bilsyn vil konkurrere med FDM's testcentre

Applus+ vil ind på markedet for brugtbilattester. Applus+ vil ind på markedet for brugtbilattester.

Applus+ / Bilpriser.dk
Synsvirksomheden Applus+ vil teste brugte biler
"Undgå at købe katten i sækken og spar en formue". Sådan lyder det fra Applus+ Bilsyn, der har sat en kampagne i gang, hvor kommende bilejere kan få foretaget professionelle BrugtbilsAttester til langt under halv pris af hvad de fleste andre testleverandører kan tilbyde. Applus+ går dermed ind på en marked, hvor FDM i en lang årrække har været førende.

Applus+ vil være forbrugerens øjne
Brugtbilskøbere kommer ofte galt af sted fordi det kan være svært at se selv de mest graverende fejl med det blotte øje. Når der er tale om motorfejl, rustskader og andre ”skjulte” mangler, er forbrugerne fuldstændigt afhængige af sælgerens udtalelser, mener Applus+. Med en BrugtbilsAttest fra Applus+ Bilsyn kan man få en uvildig, professionel gennemgang af bilen, inden man underskriver slutsedlen - til gavn for begge parter, påpeger den spanskejede synsvirksomhed, der overtog Statens Bilinspektion for nogle år siden.

Stjernemarkering og gennemskuelighed
Almindelige forbrugere kan ikke se, om topstykket eller køleren er røget sig en tur. Og i den forbindelse er et syn ikke nok.  BrugtbilsAttesten kontrollerer blandt andet karosseriets tilstand, styretøjets funktion, alle sikkerhedskomponenter, gearskift, bremser, hjul, interiør, el-anlæg og ikke mindst bliver motor og rustbeskyttelse gennemgået. Bagefter skal undersøgelserne
være let forståelige, og derfor indeholder hver BrugtbilsAttest også en standardiseret stjernemarkering med 1-5 stjerner efter bilens tilstand.

Markedsledende pris – til både nye og ældre biler

"BrugtbilsAttesten fra Applus+ Bilsyn er udviklet og forfinet gennem flere års samarbejde med bilbranchen med henblik på at give både køber og sælger netop den gennemskuelighed og tryghed, som er så essentiel i enhver god bilhandel. Det enkle og grundige går hånd i hånd i vores BrugtbilsAttest, og det har været altafgørende for os, at den er let at bruge for alle parter",
siger Arne Willerslev-Legrand, administrerende direktør for Applus+ Bilsyn.
"Men alt det hjælper ingenting, hvis prisen er forkert, og brugtbilsattester har længe været for dyre i Danmark. Det har vi imidlertid gjort noget ved, og vi kan nu markedsføre den til vores kunder til en pris af kr. 1.000,- for 2-3 timers professionel og uvildig bilvurdering. Det eneste vi beder om er, at kunderne ringer, og aftaler tid på forhånd hos deres lokale Applus+ Bilsyn", tilføjer han

Markedsledende Bilrådgivning – til alle bilejere
"Er der tale om en bil, som skal synes samtidig med BrugtbilsAttesten, klarer vi naturligvis også det – men det vigtigste i forbindelse med en brugtbilshandel er og bliver korrekt og udtømmende rådgivning i form af en BrugtbilsAttest, og her er vi både professionelle og let tilgængelige for alle bilejere", slutter Arne Willerslev-Legrand, som ikke lægger skjul på, at dette er et produkt, man forventer sig meget af.

5-stjernet skala

Efter gennemgangen af bilen gives en samlet vurdering på en 5-stjernet skala, som beskriver bilens aktuelle tilstand i forhold til årgang/km:
 
* * * * * Bilen er velholdt og fremstår i særdeles flot stand. 
* * * * Bilen er pæn og fremstår over normal stand. Der kan være 1-2 fejl af betydning, som er beskrevet.
* * * Bilen er pæn og fremstår i normal stand. Der kan være 3-4 fejl af betydning, som er beskrevet.
* * Bilen fremstår under normal stand. Der kan være 5-6 fejl af betydning, som er beskrevet.
* Bilen fremstår væsentligt under normal stand. Der er mange fejl af betydning.

Man kan læse mere på www.applus.dk

 

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.