• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. januar 2009 - Peugeot Danmark

Peugeots nye cross-over

En ny generation: 3008

Peugeot 3008 kommer til Danmark til sommer Peugeot 3008 kommer til Danmark til sommer

Peugeot
Første fotos af 3008
Peugeot offentliggør nu de første fotos af den helt nye cross-over model: Peugeot 3008, som blev vist første gang som koncept-bil på biludstillingen i Paris 2008. Peugeot 3008 er en ny og innovativ model, ikke blot i Peugeots modelprogram, men også på bilmarkedet generelt. Den er en fusion af flere eksisterende biltyper: SUV, MPV og hatchback, og både konceptet og udviklingen repræsenterer Peugeots værdier og ekspertise.

Henter sin styrke i blandingen af bilkoncepter

Peugeot 3008 er et helt nyt alternativ, der tilbyder en moderne, fleksibel og klima- og miljøbevidst løsning. Den henter sin styrke i blandingen af forskellige bil-koncepter, som samtidig er kombineret med en række nye teknologier (eksempelvis Dynamic Roll Control, Grip Control etc.). Denne kombination giver en unik mulighed for at forene modsætninger som køreglæde i en ”høj” bil, forbedret trækkraft med respekt for miljøet – for eksempel udleder den mest brændstoføkonomiske motor (1,6 HDi 109 hk med 6-trins semiautomatisk gearkasse) kun 130 g CO2 pr. km
 
Multifunktionel og prestigefyldt
Peugeot 3008 er på én gang sikker, multi-funktionel og prestigefyldt – en virkelig cross-over, der udforsker et helt nyt territorium. Den kan tilpasse sig til kundens forskellige behov uanset situationen eller livsstil og dens helt unikke karakter understreges af dens navn, der næsten taler for sig selv: 3008.
3-tallet placerer modellen i Peugeots mellemklasse, det dobbelte nul viser, at her er tale om en anderledes og original model uden for Peugeots klassiske modelprogram og endelig angiver 8-tallet, at modellen tilhører den nye generation.

3008 – en fusion af genrer i design og opbygning
Designerne bag 3008 har formået at kombinere den fremrykkede forrude med elementer fra SUV-konceptet, så som den lave bagsmæk, de store sideruder og den høje køreposition, og det giver en harmonisk fusion af forskellige genrer.
Indvendigt mødes man af en ergonomisk rigtig og luksuriøs førerplads, der minder om cockpittet i et fly, mener importøren. Passagererne kan nyde godt af den gavmilde rummelighed, det høje komfortniveau og fleksibiliteten, der gør hverdagen lidt lettere. Samtidig er der mulighed for at udstyre 3008 med et panoramaglastag, der har et glasareal på 1,6 m2, hvilket gør kabinen endnu mere lys og luftig.

Multiflex tredobler bagagerumspladsen
Peugeot 3008 er udstyret med et Multiflex interiør, der kan udnyttes efter behag. Bagagerumsgulvet kan varieres i 3 forskellige positioner, bagsæderne er sammenklappelige og det forreste passagersæde kan ligeledes foldes sammen, hvilket betyder, at det er muligt at skabe et helt fladt gulv fra bagsmækken til instrumentbrættet. Denne unikke konstruktion giver mulighed for at øge bagagerumsvolumenen fra 512 liter til 1604 liter – mere end en tredobling af bagagerumsvolumenen.

Afhængigt af niveau kan 3008 udstyres med avanceret teknologisk udstyr, som er en sjældenhed i denne klasse: Head-up display, Distance Alert (som hjælper føreren til at holde en sikker afstand til den forankørende bil), automatisk elektrisk håndbremse, hill assist og WIP Nav/WIP Com 3D navigationssystemer.

Et imponerende vejgreb
På trods af sin højde (længde: 4,37, bredde: 1,84 og højde: 1,64 m) har Peugeot 3008 køreegenskaber, som fuldt ud matcher de bedste sedanmodeller. Der er gjort en stor indsats for at nå et niveau som referencemodel i SUV/MPV klassen, uden på nogen måde at give køb på passagerkomforten. Hemmeligheden bag de overbevisende køreegenskaber er det ekstremt vridningsstabile karosseri, de store hjul og Peugeots avancerede hjulophæng.

Udgaverne med to af de mest effektive motorer (1,6 liter THP 150 HK og 2,0 HDi 150 HK med partikelfilter) er udstyret med Dynamic Roll Control, som er et dynamisk krængningsstabilisator system, der sætter helt nye standarder, når det gælder kontrol af bilens krængning og formår samtidig at bibeholde den optimale dæmpningskarakteristik.

En anden innovation er Grip Control, der er et avanceret anti-spin system, som sammen med Mud & Snow dæk optimerer grebet i underlaget på forhjulene. Systemet har fem forskellige indstillinger afhængigt af underlaget: Standard, Sne, Off Road (mudder/våd græs), Sand og ESP off.

Der er mulighed for 16”, 17” eller 18” hjul alt efter præference.

3008 – en cross-over med respekt for klima og miljøet
Tidligt i udviklingsfasen af Peugeot 3008 har der været fokus på at finde miljøeffektive løsninger. Som et resultat heraf har 3008 en aerodynamik med en modstandskoefficient på 0,296 Cx, optimeret vægt (bl.a. grundet letvægtsmaterialer og lasersvejsninger) og Michelin dæk med lav rullemodstand.

Peugeot 3008 tilbydes med seks forskellige motorer – fire højt-ydende HDi dieselmotorer med partikelfilter og to effektive benzinmotorer. Den mest brændstoføkonomiske motor (1,6 HDi 109 hk med 6-trins semiautomatisk gearkasse) har en CO2-udledning på kun 130 g/km.

Næste skridt: Hybrid med firehjulstræk
Peugeot 3008 bliver i 2011 den første model i PSA Peugeot Citroën gruppen, der bliver udstyret med HYbrid 4 teknologien, som præsenteret for første gang på Paris Motor Show i 2008. Denne teknologi er et virkeligt gennembrud, når det gælder brændstoføkonomi og CO2-udledning (35 % reducering). HYbrid 4 teknologien giver mulighed for firehjulstræk, idet forhjulene er trukket af en HDi dieselmotor med partikelfilter, mens baghjulene er trukket af en elektrisk motor.

Peugeot 3008 har verdenspremiere på biludstillingen i marts 2009 i Génève og kommer til Danmark i løbet af sommeren 2009.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.