Totempo mister butikker
Totempo Biler på Sjælland er gået konkurs
epn.dk
Vejhjælpsforretning fortsætter
Et søsterselskab i Totempo-kæden, Totempo Biler A/S, er gået konkurs, oplyser adm. direktør Arne Boesen. Men vejhjælpen fortsætter. Selskabet ejer syv Ford-forretninger i Jylland og på Sjælland. I sidste uge kom det frem, at Totempo var gået i betalingsstandsning, men på trods af nedturen forsikrer Arne Boesen på Jyllands-Postens erhvervssite epn.dk, at vejhjælpskunderne ikke har grund til bekymring.
"Vejhjælpsdelen og skadecentrene i Greve og Århus er sikret videre drift i tre nye selskaber, og vores kunder behøver derfor ikke at frygte, at de ikke kan få hjælp, hvis deres bil kommer ud for et nedbrud," skriver Boesen således på Totempos hjememside.
Flere fyringer
Ifølge DR Midt & Vest oplyser kurator for konkursboet, advokat Michael Jakobsen, at der fortsat er forhandlinger i gang.
Omkring 60 medarbejdere bliver ramt at konkursen. Så sent som i december blev 48 ansatte fyret, hvilket dog ikke var nok til at undgå en betalingsstandsning og nu en konkurs i et af søsterselskaberne.
Bestyrelsesformanden for det nye selskab, der skal køre den resterende Totempo-forretning videre, har tidligere udtalt, at han håber at kunne gøre selskabet salgsklart i løbet af et år.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
