• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. marts 2009 - Semler Danmark

Skoda Octavia facelift

Introduceres i weekenden d. 18.-19. april

Fås i Classic, Ambiente eller Elegange Fås i Classic, Ambiente eller Elegange

Skoda 
Octavia facelift
Škoda præsenterer den nye Škoda Octavia facelift med 4 års fabriksgaranti. Den faceliftede Octavia introduceres hos alle Škoda-forhandlerne ved en stor introduktionsweekend 18.-19. april, men allerede i løbet af de næste uger vil den kunne ses hos forhandlerne.

Octavia kan fås i de 3 kendte udstyrsniveauer Classic, Ambiente og Elegance, og sikkerheden er naturligvis i top med ESP-antiudskrid-ningssystem og 6 airbags som standard.

Udstyr Classic
Allerede fra første udstyrsniveau er der tænkt på førerens komfort-oplevelse. I Classic versionen er luksusudstyr som aircondition, multijusterbart rat og højdejusterbart fører og forsædepassager-sæde standard. Endvidere har Classic en Original Škoda radio m/CD afspiller. Vælges Ambiente udstyrsniveau fås oven i Classic udstyret blandt andet tågeforlygter med indbygget kørelys, el-ruder for og bag, fartpilot, varme i forsæderne og indfarvede sidespejle, ydre dørhåndtag og side fenderlister.

Udstyr Elegance
Elegance er rigtig luksus og er eksempelvis udstyret med Climatronic to-zonet klimaanlæg, alufælge, læder på rat, gearknop og håndbremsegreb, parkeringssensor for og bag samt en behagelig jumboboks mellem forsæderne. Jumboboksen har en smart kølefunktion og AUX-indgang, hvor f.eks. en iPod kan tilsluttes.

Priser
Den nye Octavia starter ved 215.000 kr. for Octavia hatchback 1.6 MPI Classic 102 hk. Den tilsvarende merpris for en Combi er 15.000 kr.

Classic:                                                   kr.
1.6 MPI 102 hk 215.000
1.4 TSI 122 hk 225.000
1.9 TDI PD DPF 105 hk 249.000
   
Ambiente:    kr.
1.4 TSI 122 hk 248.000
1.4 TSI m/DSG 7 trin 122 hk 283.000
1.8 TSI 160 hk 282.000
1.8 TSI m/DSG 7 trin 160 hk 317.000
1.9 TDI PD DPF 105 hk 272.000
1.9 TDI PD m/DSG DPF 105 hk 307.000
2.0 TDI PD DPF 140 hk 297.000
2.0 TDI PD /DSG DPF 140 hk 332.000

Elegance:
Samme modelprogram som for Ambiente. Elegance merpris er 25.000 kr. Alle priser er vejl. udsalgspriser ekskl. leveringsomkostninger kr. 3680,- og laktillæg.

RS og Scout varianterne vil blive faceliftet eksteriørt senere på året.

Udvendige forbedringer
Octavia har gennemgået en lang række forbedringer. Bilen har fået helt nye forlygter af projektionstypen med Octavia logo indbygget, nye forskærme samt ny forkofanger med en nyudviklet nederste grill. Kørelyset er på de fleste modeller nu flyttet ned i tågelygterne. Endvidere er sidespejlene blevet større, hvilket er godt for sikker-heden. Bagtil er Octavia forsynet med en ny bagkofanger med separate reflekser, som kendes fra Octavia RS samt et nyt design af baglygten.

Ny indvendige indretning
Midterkonsollen er blevet redesignet og suppleres af et ligeledes nyt rat og ny instrumentering med hvid baggrundsbelysning. Den nye Octavia har masser af udstyr og allerede fra første udstyrs-niveau flytter Octavia sig endnu et skridt mod forkælelse af føreren.

Forbedret garanti
Som noget helt nyt introduceres den faceliftede Octavia med en 4 års fuld fabriksgaranti - dog maks. 100.000 km eller 2 års fabriks-garanti med ubegrænset kilometerantal. Denne garanti er et introduktionstilbud, der gælder biler leveret frem til 31. december 2009. Lak- og rustgaranti forbliver henholdsvis 3 år og 12 år mod indefra kommende rustgennemtæring.

8. største bilmærke
Škoda blev i 2008 det 8. største bilmærke i Danmark, og sælger udover Octavia også Fabia, som i mange år har været en af danskernes foretrukne mindre biler. Endvidere sælger Škoda Superb Twindoor med den variable bagklap og den fleksible og funktionelle MPV Roomster - bilen med det nytænkende design. Både Fabia og Octavia har været årets bil i Danmark. Octavia Combi, Fabia hatchback og Combi, Roomster og Superb tilbydes også som varevogn.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.