• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. april 2009 - TÜV

EU vil kræve energidæk

Tænk på "grønne" dæk ved næste dækskifte. EU vil kræve det fra 2012

Dumt ikke at vælge dæk med lav rullemodstand, mener tyske TÜV Dumt ikke at vælge dæk med lav rullemodstand, mener tyske TÜV

TÜV / Bilpriser.dk
Sommerdæk? Så køb de "grønne"
Allerede i november 2012 vil EU gøre brændstofbesparende bildæk obligatoriske, så man kan lige så godt vænne sig til at købe dæk med lav rullemodstand, for eksempel ved køb af sommerdæk til sæsonen 2009, tilråder den tyske synsvirksomhed TÜV. Stort set alle bilfabrikker sætter energidæk på bilerne i dag, så forbrugstallene ser så pæne ud som muligt. Men brugte biler kan også køre længere på literen med energidæk.

Kik efter påskrifter på dækket

Desværre er der i dag ikke nogen standardmærkning af energidæk. Men dækproducenterne er selv flinke til at skrive Eco, Energy Saver, GreenX, Saves Fuel, Efficient Grip eller noget helt sjette på deres energidæk. Så den slags påskrifter kan man kikke efter. Endnu bedre er det at læse uafhængige  test af energidæk. Så får man også et indtryk af, om lavere rullemodstand betyder dårligere sikkerhed. Det gør det ikke hos de velrenommerede dækfabrikanter. De er gode til at finde et godt kompromis.

Pump mere luft i dækket

Energidæk kan forbedre brændstoføkonomien, men det kan et højere dæktryk også. 0,2 til 0,3 bar ekstra også. Det kan mindske rullemodstanden med helt op til 20 pct. 15 mia. Euro kunne borgerne i EU spare ved at have et korrekt eller lidt for højt dæktryk. Bilfabrikkerne er med på ideen. Flere af dem anbefaler nu 0,2 bar ekstra. Man kan spørge sit værksted, hvis man er i tvivl.

Nye dæk har høj rullemodstand
Når man lige har skiftet dæk, skal man ikke blive overrasket over en manglende brændstofbesparende effekt. Det skyldes ifølge TÜV, at nye dæk har en højere rullemodstand end tilkørte dæk. At man får øget sit brændstofforbrug markant ved at bruge brede dæk, er nok ikke nyt for de fleste. Så overvej at skifte til smallere dæk, hvis det sikkerhedsmæssigt er i orden.
Man skal i øvrigt ikke regne med den største besparelse ved energidæk  på motorvejen, for her spiller vindmodstanden en større rolle. De største fordel fås ved landevejskørsel og i byen. Ved blandet kørsel kan man regne med en besparelse på 0,2 liter pr. 100 km. I stedet for 20 km på literen, for eksempel, vil man kunne opnå 20,8 km/l.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.