Audi A4 kører over 30 km/l
Audi Efficiency Drive - økonomiløb igennem landet
Audi
Imponerende resultater
Økonomiløbet Audi Efficiency Drive med fokus på miljøet og de dyre dråber er nu nået halvvejs gennem landet, og det med meget imponerende resultater: 30,3 km/l.
Starten til Audi Efficiency Drive gik 29. marts hos Audi Aalborg, og løbet har siden været i Århus, Odense og senest Amager, hvor de 30 km/l blev passeret. Løbet fortsætter i Gladsaxe, Hørsholm, Holbæk og Fredericia inden landsfinalen 30. maj, hvor det endelige vinderteam skal findes og herefter følge Tom Kristensen i den nye Audi R15 TDI på Le Mans 13.-14. juni.
Dyst: længst på literen
I alt 256 kørere (64 teams) dyster om at køre længst på literen i en flåde af nye Audi A4 2.0 TDI med fuld, plomberet tank over en strækning på 500-800 km i løbet af fem dage. Med på turen har de effektive køreråd fra den otte-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen.
Audi Efficiency kan følges på www.audi.dk/drive
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
