• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. maj 2009 - Volkswagen

27,8 km/l i ny Polo

Den ny Polo ser Golf-agtig ud og er sparsom som aldrig før

Den ny VW Polo kommer i midten af juli. Den ny VW Polo kommer i midten af juli.

Volkswagen
Ny Polo i juli
Volkswagen introducerer den ny, næsten Golf-agtige Polo på det danske marked allerede fra midten af juli måned. Med et forbedret forbrug på helt op til 27,8 km/l og en CO2  udledning på 96 g/km sætter Volkswagens Polo nye standarder for fempersoners biler.
Den nye Polo debuterede på årets biludstilling i Genève i helt nyt design og med helt ny teknik. Efter verdenspremieren dér kommer den nye Polo nu på markedet. I Danmark vil den kunne bestilles allerede fra starten af juli måned og den vil kunne opleves hos samtlige danske Volkswagen-forhandlere fra midten af juli.

Høj sikkerhed og lavt forbrug
Den nye Polo har optimeret sikkerheden. Det er således lykkedes at gøre karrosseriet endnu stivere end før. Risiko for beskadigelser i fodrummet ved et frontalsammenstød er reduceret med hele 50%, og skulle der ske påkørsel fra siden, er modstandsevnen forbedret med 20%. Trods den forbedrede styrke af karrosseriet, der gør den til alle tider sikre Polo, er det ikke desto mindre lykkedes at reducere vægten af karrosseriet med 7,5% (Reduktionen i egenvægten er 2,5%).

Nye TSI- og TDI-motorer
Introduktion af nye TDI og TSI motorer og 7-trins DSG gearkasse resulterer i sig selv i forbedret brændstoføkonomi, lavere emission og højere ydelse, og i forbindelse med lavere karrosserivægt giver det imponerende værdier. Et eksempel kunne være den nye 1,2 l TSI motor. Denne turboladede, firecylindrede benzinmotor med direkte indsprøjtning udvikler hele 77 kW / 105 HK, men alligevel forbruger den blot 5,5 l benzin pr. 100 km (18,2 km/l), og udleder kun 129 g CO2 pr. km. Det er 20% lavere end den tidligere model med samme motorydelse.

Nu common rail-teknologi i Polo - 27,8 km/l
I alt kommer der syv motorer til den nye Polo, fire benziner og tre diesel. Ydelserne er fra 44 kW/60 HK til 77 kW/105 HK. Fem er helt nye, eller indføres i Polo modelprogrammet for første gang. Alle opfylder de den kommende EU 5-norm. Tre af de nye motorer er TDI motorer. Med dem indføres common rail teknologien i Polo. Potentialet i disse nye motorer kommer ikke mindst til udtryk i Polo 1,6 TDI med 66 kW/90 HK. I kombination med "Blue Motion teknologi-pakken" forbruger den beskedne 3,6 l brændstof pr. 100 km (27,8 km/l) og udleder kun 96 g CO2 pr. km. Det gør den til en af de mest brændstoføkonomiske og mindst CO2 udledende fem personers biler i verden.

ESP er standard
"Blue Motion teknologi-pakken", der bl.a. omfatter både start-stop-funktion og opladning af batteri ved opbremsninger ("regenerativ bremsefunktion"...), tilbydes til i Trendline og Comfortline udstyrsniveauet. ESP med hill-holder-funktion indgår i standardudstyret i den nye Polo. Det sker i forbindelse med en helt ny generation af bremsesystemet med bl.a. større bremsekraftforstærker. Med henblik på at opnå fem stjerner i den kommende EuroNCAP-crashtest blev også ratsøjlekonstruktionen med fire-vejs-justeringsmuligheder ændret. Det har samtidig betydet, at vægten har kunnet reduceres. Den elektro-hydrauliske servostyring fra den tidligere model er benyttes også i den nye Polo, men tilpasset det nye forhjulsophæng.

Tre udstyrsversioner og to DK-pakker

Med den nye Polo følger Volkswagen strukturen i udvalget af standardudstyr op fra de øvrige modellinier. Der vil således blive tale om Trendline-version, der er grundudstyrversionen, Comfortline, som den mere luksuriøse udstyrslinie, og Highline, der er topversionen og som bringer Polo ind i Golf-klassen. Allerede Trendline-versionen betyder omfattende udstyr, der rummer både el-betjente sideruder i fordørene, centrallåsesystem, fartpilot, mutijusterbart førersæde og RDC-radio med AUX-in og seks højttalere. Hjulstørrelsen er 14" stålfælge.

Semiautomatisk klimaanlæg
Går man op i Comfortline, følger der splitbagsæde, el-indstillelige og -opvarmelige sidespejle, el-rudehejs både på for- og bagdøre, justerbar forsædevarme, multijusterbare forsæder og semiautomatisk aircon-anlæg. Hjulstørrelsen er 15" stålfælge. Highline-udstyret byder dertil på 15" alu-fælge, tågeforlygter og læderrat foruden foruden kosmetiske styling-detaljer. I Danmark vil der som ekstraudstyr blive tilbudt to "DK-pakker". Til Trendline vil den omfatte: Fjernbetjent centrallås, el-indstillelige og -opvarmelige sidespejle og justerbar forsædevarme. Til Comforline og Highline vil den være sammensat af: Aut. klimaanlæg, lys- og syn-pakke, forlygtevaskeanlæg og opvarmede sprinklerdyser samt regnsensor.  

Ønsker man flere detaljer om den ny Polo, kan man besøge volkswagen.dk/polo    


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.