• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. juni 2009 - Dong og Statoil

Halmsprit hos Statoil

Nu kan du med god samvittighed købe biosprit, der ikke er lavet af mad

Chefer fra DONG og Statoil ved fabrikken i Kalundborg. Chefer fra DONG og Statoil ved fabrikken i Kalundborg.

DONG / Statoil
2. generations bio-sprit
Statoil i Danmark og Inbicon - DONG Energy’s teknologiselskab, der udvikler teknologi til at lave bioethanol fra halm - har i dag underskrevet en salgskontrakt om levering af andengenerations bioethanol til Statoil. Dermed bliver Statoil køber af de første fem mio. liter af Inbicons bioethanol.

Statoil vil gerne skubbe til udviklingen

Bioethanolen produceres på Inbicons demonstrationsanlæg ved Asnæsværket i Kalundborg, som er under opbygning. Formålet med demonstrationsanlægget er at vise, at andengenerations bioethanol kan produceres på industrielle vilkår med Inbicon’s teknologi. Som det første selskab i Danmark kunne Statoil i 2006 tilbyde kunderne benzin iblandet bioethanol, og Statoil har derfor udvist interesse for at købe den første produktion fra det ny anlæg.
”Som det første og indtil nu eneste olieselskab har Statoil gennem tre år tilbudt de danske bilister benzin med bioethanol. Vi viser nu atter vores engagement og skubber på udviklingen ved at indgå denne aftale om køb af det første andengenerations bioethanol i Danmark.” siger Pia Bach Henriksen, adm. direktør i Statoil og fortsætter: ”Aftalen er endnu et eksempel på, at Statoils ambition om at levere bæredygtige biobrændstoffer er en reel målsætning, som vi arbejder aktivt for.”

For dyrt at produccere bio-alkohol i Danmark
Niels Henriksen, administrerende direktør i Inbicon, siger om aftalen:
”Vi er meget tilfredse med at have Statoil som aftager af vores andengenerations bioethanol. Aftalen viser, at markedet ser en stor værdi i produktet, og at det kan sælges til en merpris i forhold til traditionel ethanol. Men vi ærgrer os over, at der på grund af regulatoriske begrænsninger ikke er basis for produktion af andengenerations bioethanol i større skala i Danmark. Anvendelse af halm til el og varme er nemlig væsentligt favoriseret i forhold til, hvis halmen anvendes til produktion af bioethanol.

Ny generation bio-alkohol laves ikke på madvarer
Andengenerations bioethanol produceres på basis af restprodukter fra skov- og landbrug i modsætning til førstegenerations bioethanol, der produceres af produkter, der også anvendes som fødevarer fx majs, hvede og sukkerroer.
Inbicons anlæg i Kalundborg bruger halm som råvare og vil årligt producere 5,4 mio. liter bioethanol. Udover bioethanol producerer anlægget årligt 8.250 ton brændselspiller, der kan bruges som brændsel på kraftvarmeværker og 11.100 ton dyrefoder.

Fakta om Statoil
Statoil leverer omkring en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug og driver mere end 300 benzinstationer i Danmark, heraf ca. en femtedel automatanlæg under varemærket 1-2-3. På selskabets raffinaderi i Kalundborg raffineres olieprodukter, som enten eksporteres eller sælges i Danmark til brug som fx brændstof til biler eller opvarmning af private hjem og erhvervsejendomme.

Fakta om Inbicon

Inbicon A/S er et firma, der udvikler teknologi til at producere ethanol, brændsel og foder ud fra ikke-træbaseret biomasse. Inbicon har siden 2003 drevet et forsøgsanlæg i Skærbæk ved Fredericia og bygger i øjeblikket et demonstrationsanlæg i Kalundborg. Anlægget vil omdanne hvedehalm til ethanol, foder og ligninpiller og skal efter planen være i produktion i forbindelse med klimakonferencen i København i december 2009. Inbicon er et datterselskab af DONG Energy A/S. www.inbicon.com.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.