• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. juni 2009 - FDM

Første bilkøer i weekenden

Nu starter sommerferie-kødannelserne gennem Tyskland. Følg køprognoserne.

Undgå situationer som disse - kør midt på ugen, siger FDM. Undgå situationer som disse - kør midt på ugen, siger FDM.

FDM
Risiko for kødannelser
Fredag begynder sommerferien for mange danskere, og med den øges trafikken sydpå med risiko for kødannelser. Med FDMs køprognose kan du holde dig opdateret om, hvor risikoen for at holde i kø er størst.

Fredag indledes højsæsonen for de tyske Staus på Autobahnen.
Danskere på vej sydpå må fra weekenden derfor regne med længere køretid, da risikoen for kødannelser på de tyske motorveje de kommende uger vil stige.
Som herhjemme begynder sommerferien i delstaterne Bremen, Niedersachsen, Sachsen-Anhalt, Sachsen og Thüringen fredag. Samtidig vil der være mange nordmænd og svenskere på de nord-sydgående veje, eftersom skolernes sommerferie også begynder her den dag.
FDMs tyske søsterorganisation, ADAC, forventer dog endnu ikke større laviner af biler her ved indgangen til højsæsonen på motorvejene. Det kan dog hurtigt ændre sig.

Hold dig opdateret om køprognoserne

På www.fdm.dk kan man holde sig opdateret om køprognoserne i Tyskland og resten af Europa.
”Køprognosen er et godt værktøj i planlægningen af ens rute ned gennem Europa. Den varskoer om strækninger med større risiko for kødannelser så man i god tid kan vælge en alternativ rute.
Sommeren igennem kan man hver uge se, hvor der vil være øget risiko for kødannelser på ens rute ned gennem Europa. Er man medlem af FDM, har man desuden adgang til FDMs Tourplan, hvor man kan gå ind og lave en alternativ rute, printe den ud og tage den med på turen,” siger Frederik Valmin fra FDM ferieservice.

Køprognosen for den kommende weekend ser således ud:


Motorveje med større vejarbejder og fare for kødannelse i Tyskland:
A1 Blankenheim - Köln - Dortmund og Osnabrück - Bremen - Hamburg
A2 Dortmund - Hannover
A3 Passau - Nürnberg - Würzburg - Frankfurt og Oberhausen - Arnheim
A4 Aachen - Köln og Bad Hersfeld - Erfurt - Chemnitz
A5 Karlsruhe - Heidelberg - Darmstadt
A6 Mannheim - Heilbronn - Nürnberg
A7 Ulm - Würzburg - Kassel - Hannover - Hamburg - Flensburg
A8 Stuttgart - München
A9 München - Nürnberg - Halle/Leipzig
A11 Berliner Ring - Dreieck Uckermark - Stettin
A45 Gießen - Hagen
A61 Ludwigshafen - Koblenz - Mönchengladbach
A93 Holledau - Regensburg - Weiden - Hof
A96 München – Lindau

Øvrige lande:
I Tysklands nabolande forventer ADAC kødannelser pga. mange trafikanter på særligt følgende ruter:

Østrig: A10 Tauern-, A12 Inndalen-, A13 Brenner-, A14 Rhindalen-, A1 Vestmotorvejen såvel som B179 Fernpass-ruten og S16 Arlberg-motorvejen.
Italien: A22 Brenner-motorvejen, A23 Villach – Udine, A4 Verona – Venedig – Trieste – grænseovergangen Dragonja (Kroatien) og alle motorveje langs kysten.
Schweiz: A2 Basel – Chiasso og A1 St. Gallen – Zürich – Bern og A13 San Bernadino-ruten.
Frankrig: Ruten over A36 / A39 / A7 Mulhouse – Dole – Lyon – Orange, A 9 Orange – Nîmes – Montpellier – den spanske grænse og A8 ved Côte d’Azur mod Monaco til Aix-en-Provence såvel som A6 Dijon – Lyon.
Slovenien: A2 Karawanken-tunnellen – Ljubljana, A1 Ljubljana – Koper, A2 Ljubljana – Zagreb, strækningen Spielfeld – Maribor – Ptuj mod Macelj ved den kroatiske grænse.
Kroatien: A1 Zagreb – Zadar – Split før betalingsstedet for vejgebyr, forbindelserne Trieste – Pula og Trieste – Rijeka såvel som kystvejene.

Endelig skal man regne med noget længere rejsetid ved grænserne til Kroatien, Serbien, Bulgarien, Grækenland og ind i Tyrkiet.

Generelle råd om hvornår du skal køre:


Kør midt i ugen
Det er bedst at køre midt i ugen, da de fleste vælger at tage af sted i weekenden. Har man ikke mulighed for at køre på de tidspunkter, kan man også vælge at køre om natten men kun, hvis man er frisk og udhvilet.

Generel risiko for kødannelse
Det er umuligt helt at undgå bilkøer på køreturen ned gennem Europa. Der er altid forhøjet risiko for bilkøer i og omkring de større byer. Begyndelsen og slutningen af weekender, myldretiden, ferieperioder og højtider er desuden de tidspunkter, hvor risikoen er størst. Ved grænseovergange, f.eks. Tyskland/ Polen/ Tjekkiet og mellem Østrig og Ungarn, kan man også ofte komme ud for at skulle holde i kø i belastede perioder.

Alpepas og bjergtunneller

Der kan være ekstra pres på trafikken omkring alpepas og bjergtunneler på hovedfærdselsårerne mellem nord og syd. Du skal især være opmærksom på St. Gotthardtunnelen midt i Schweiz, Brennerpasset, Albergtunellen og Tauerntunellen i Østrig, og motorvejskrydset Rosenheim mellem München, Salzburg og Innsbruck.

Brug også køkalenderen på fdm.dk hele året og find statistik for dage med megen trafik i Tyskland, opfordrer FDM.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.