• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. juli 2009 - P. Christensen A/S

Tesla nu i Danmark

Den elektriske sportsvogn Tesla præsenteret i Kolding.

Tesla Roadster præsenteres for pressen i dag. Tesla Roadster præsenteres for pressen i dag.

P. Christensen A/S / Tesla Motors
Elektrisk leasing
Den amerikanske el-sportsvogn Tesla er kommet til Danmark og blev præsenteret i Kolding i fredags.
Tesla Motors og P. Christensen a/s indgår officielt samarbejde og tilbyder nu leasing og finansiering af den elektriske sportsvogn Tesla Roadster; verdens eneste miljørigtige sportsvogn. Fredag d. 24. juli offentliggør P. Christensen a/s og Tesla Motors det første officielle samarbejde om leasing og finansiering af Tesla Motors banebrydende elektriske sportsvogn Tesla Roadster.
”Vi har på det seneste ført talrige samtaler med attraktive finansieringspartnere, men valget faldt på P. Christensen a/s, fordi de har en helt unik erfaring med netop vores kundesegment på et af Danmarks mest attraktive markeder. P. Christensen a/s er specielt stærke inden for salg, service og finansieringsløsninger, som supplerer vores kompetencer optimalt,” fortæller Esben Pedersen, Sales and Marketing Director Tesla Motors Europe.
Samarbejdet åbner muligheder for, at firmaer og private kan finansiere anskaffelsen af den elektriske bil uden unødigt at belaste likviditeten.

Har en stærk tro på fremtiden
”Vi er utroligt stolte af, at Tesla Motors har valgt at samarbejde med netop os. Vi har altid i vores virksomhed haft en stærk tro på, at man skal være på forkant med fremtiden, og vi har derfor også lagt os ekstra meget i selen for at kunne tilbyde rigtig attraktiv leasing af Tesla Roadster”, siger ejer og adm. direktør Peter Christensen
”Det er imponerende, som Tesla Motors på så kort tid har bragt det helt rigtige produkt til markedet. Med den innovation og entusiasme, der præger Tesla Motors, så tror jeg alle vil blive overrasket over, hvor meget deres miljørigtige teknologi vil komme til at præge resten af bilbranchen i den kommende tid”, tilføjer han.

Eftertraget af Hollywood-stjerner
Tesla Roadster blev sidste år præsenteret som århundredets vigtigste bilnyhed i Danmark. Bilen, som har vundet design- og miljøpriser verden over, er desuden Hollywoods miljøbevidste stjerners mest eftertragtede køretøj. Matt Damon, George Clooney og Steven Spielberg er blandt de 600 amerikanere, som allerede har fået leveret den CO2-neutrale sportsvogn. Netop nu leveres de første biler til Europa. For til trods for at Hollywoods stjerner står i kø for at sikre sig et eksemplar af bilen, har Tesla Motors besluttet at øremærke 250 biler til det Europæiske marked.
De første biler leveres i Danmark nu, og reserverer man en Tesla Roadster i dag, leveres den til oktober. I Danmark sælges elbiler uden afgifter, hvilket vil sige, at man får en miljørigtig luksus-sportsvogn til en tredjedel af prisen. Tesla Motors er i skrivende stund den eneste
elbil-producent som kan levere godkendte biler til både det Nordamerikanske og det Europæiske marked.

Fakta om Tesla Roadster:

Pris: 950.000 kr.
248 hk
0-100 km/t på 4 sekunder
Topfart: 210 km/t
Rækkevidde pr. opladning: 396 km.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.