• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. august 2009 - Mercedes-Benz

Ny E-klasse stationcar

Automatisk niveauregulering og el-drevet bagklap er nu standard

Den ny Mercedes-Benz E-stationcar. Den ny Mercedes-Benz E-stationcar.

Mercedes-Benz
Ny E-Klasse stationcar

- Mere rummelig
- motorer med lavere forbrug
- op til to kubikmeter lastvolumen
- plads til syv

Med en maksimal lastvolumen på op til næsten to kubikmeter (1.950 l) og mere plads til passagererne forstærker Mercedes-Benz sin position som den rummeligste stationcar i sin klasse.

Tredje sæderække giver plads til 7 personer i alt
Den nye model, der frigives til salg den 5. august 2009 og kommer til de danske forhandlere den 21. november, byder på en række detaljer, der gør bilen endnu mere anvendelig og indbydende. Således er automatisk niveauregulering og el-drevet bagklap standard, og en tredje bagudvendt sæderække sørger for, at der er plads til 7 i bilen.
Den ny E-Klasse stationcar tilbyder som standard eller ekstraudstyr alle tænkelige sikkerheds- og beskyttelsessystemer, som har været stærkt medvirkende til sedan-modellens succes med over 40.000 solgte eksemplarer siden introduktionen i foråret.
Priserne for den ny E-Klasse stationcar starter ved introduktionen på 875.000 kr.
På det vigtige taximarked starter priserne ved introduktionen på 454.000.

Bagklappen kan åbnes fra førersædet
Den ny E-Klasse stationcar er blevet endnu mere komfortabel, også når det gælder håndtering af de op til 1.950 l bagage, der nu kan medbringes. Som standard indgår el-manøvrerbar bagklap - en funktion der også kan aktiveres fra tændingsnøglen.
Umiddelbart inde i det lettilgængelige og store bagagerum findes håndtag med hvilke bagsædernes ryglæn kan lægges ned, helt eller delvist (2:3). Der findes ligeledes håndtag til dette inde ved bagsæderne. Lastvolumen kan nemt og bekvemt varieres mellem 695 og 1.950 liter.

Bagagen kan surres fast med Easy-Pack-system

Bagagerumsafdækning er som altid standard og følger i den ny E-Klasse stationcar siderudernes nederste kant. En større del af bagagerummet kan derved skjules for nysgerrige blikke. Afdækningen kan automatisk rulle tilbage, når bagklappen betjenes. Sikkerhedsnettet (også en del af afdækningen), der kan adskille bagagerummet fra passagerkabinen og sikre lasten, forankres hurtigt i de forskellige forankringspunkter i kabinen. Punkterne længst fremme, bag forsæderne, sidder nu i gulvet for at yde størst og stærkest beskyttelse.
Som ekstraudstyr kan vælges Easy-Pack - et forankringssystem, der muliggør yderligere og endnu mere sikker opbevaring og transport af bagage.

9 airbags og luftaffjedring bagtil
Det omfattende standardudstyr indbefatter udover bl.a. automatgear, 9 airbags og tyverialarm også luftaffjedring med automatisk niveauregulering på de bageste støddæmpere, hvilket afstedkommer sikre køreegenskaber uanset, hvor meget bagage eller hvor mange passagerer, der er i bilen. Op til 575 kg kan bilen lastes med.
Passagerer på bagsædet nyder godt af 50 mm mere plads i både bredden (1.505 mm) og hovedhøjden i sammenligning med den foregående model. Ved valg af soltag i den nye model mindskes hovedhøjden tilmed blot 2 mm.

Daimler-koncernen, der står bag bilmærkerne Mercedes-Benz, smart og Maybach, har i sit langsigtede forskningsdokument, Road to the Future, forpligtet sig til successivt at udvikle mere energieffektive motorer og modeller for til sidst at kunne indfri det endelige mål om emissionfri mobilitet.

Kører hele 17,5 km på literen

Et skridt på vejen er den ny E-Klasse stationcar, der udover en rekordlav Cw værdi på 0,30, lanceres med motorer, der er endnu mere energieffektive end tidligere. Et godt eksempel på dette er E 250 CDI stationcar, der trods 150 kW/204 hk og et maksimalt drejningsmoment på hele 500 Nm kører op til 17,5 km/l og holder CO2-emissionen nede på 150 g/km. Motoren i E 250 CDI stationcar kendes også fra en række af de E-Klasse sedan modeller, der indgår i Mercedes-Benz´ sponsorat af Klimatopmødet i december.

Motorer ved lancering er:


Diesel

E 220 CDI BlueEfficiency: R4, 2.143 cm³, 125 kW/170 hk, 16,4* km/l., 160* g CO2/km, 5-trins automatgear.
Pris fra 977.000 kr (Taxi fra 454.000 kr.)

E 250 CDI BlueEfficiency: R4, 2.143 cm³, 150 kW/204 hk, 16,4* km/l, 160* g CO2/km, 5-trins automatgear.
Pris fra 1.035.000 kr. (Taxi fra 479.000 kr.)

E 350 CDI BlueEfficiency: V6, 2.987 cm³, 170 kW/231 hk, 13,0 - 13,2 km/l, 200-203 g CO2/km, 7-trins automatgear Pris fra 1.117.000 kr. (Taxi fra 530.000 kr.)


Benzin

E 350 CGI BlueEfficiency: V6, 3.498 cm³, 215 kW/292 hk, 11,2 - 11,6 km/l, 200-208 g CO2/km, 7-trins automatgear Pris fra 1.134.000 kr.

E 500: V8, 5.461 cm³, 285 kW/388 hk, 8,9 - 9,0 km/l, 258-260 g CO2/km, 7-trins automatgear Pris fra 1.459.000 kr.

Følgende yderligere motorvarianter vil være tilgængelige fra første kvartal 2010 og fremefter.

Diesel
E 200 CDI BlueEfficiency: R4, 2.143 cm³, 100 kW/136 hk, 16,7* km/l, 159* g CO2/km, 5-trins automat gearkasse Pris fra 875.000 kr. (Taxi fra 420.000 kr.)

E 350 CDI 4Matic BlueEfficiency: V6, 2.987 cm³, 170 kW/231 hk, 13 - 13,2 km/l, 200-203 g CO2/km, 7-trins automatgear Pris fra 1.184.000 kr.

Benzin
E 200 CGI BlueEfficiency: R4, 1.796 cm³, 135 kW/183 hk, 12,3 - 12,7* km/l, 183-189* g CO2 /km, 5-trins automat gearkasse Pris fra 914.000 kr.

E 250 CGI BlueEfficiency: R4, 1.796 cm³, 150 kW/204 hk, 12,2 - 12,5 km/l, 185 - 191 g CO2/km, 5-trins automat gearkasse Pris fra 1.023.000 kr.

E 350 4Matic: V6, 3.498 cm³, 200 kW/272 hk, 9,7 - 9,8 km/l, 238-241 g CO2/km, 7-trins automatgearkasse Pris fra 1.195.000 kr.

*) Foreløbige data

Har bygget stationcars siden 1977
Mercedes-Benz har bygget stationcars i eget regi siden 1977. Inden dette havde mange eksterne firmaer, primært i Belgien, ombygget Mercedes-modeller til stationcars. Da den første egenproducerede stationcar blev introduceret, fik den tilnavnet ´´T´´ for Touristik/Transport ("T-modellen" i dagligdagssprog). Den ny E-Klasse stationcar, der lanceres til november, er 5. generation af stationcars fra Mercedes-Benz. Internt har 5-dørsvarianten betegnelsen "S212"; S som i Stationwagon. Sedanmodellen har den interne betegnelse W 212.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.