• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. september 2009 - Peugeot

Elbil fra Peugeot i 2010

Peugeot vil sende elbilen ion på markedet i slutningen af 2010.

Peugeot ion - 130 km på en opladning. Nok til de fleste pendlere. Peugeot ion - 130 km på en opladning. Nok til de fleste pendlere.

Peugeot
ion fra Peugeot
Peugeot var pioner med verdens første elbil og er nu tilbage med elbilen ion, som lanceres i slutningen af 2010. Dens rækkevidde på 130 km, der skyldes brugen af lithium-ion batterier, gør den til en effektiv bybil, som samtidig respekterer miljøet. ion, der er en fransk udgave af Mitsubushis iMiev og den får verdenspremiere på Frankfurt Motor Show den 15. september.

Solgte elektrisk 106'er i 8 år
Peugeot er med 106 Electrique, som blev produceret mellem 1995 og 2003, den bilproducent i verden, som har solgt flest el-biler. Med basis i denne historik har Peugeot intentioner om at spille en afgørende rolle på el-bils markedet og bliver således blandt de første til at lancere en 100 % el-bil: ion.

Til kunder med særlige kørselsbehov i byerne

Denne el-bil, som er udviklet i samarbejde med Mitsubishi Motor Company, er tiltænkt almindelige kunder, men også flåder som kommuner, store firmaer etc., som har et særligt kørselsbehov i byerne.
Lithium-ion batterier genoplader på 6 timer og optil 80 % på 30 minutter
ion slår sine folder i byen. Den har fire døre, fire pladser, er 3,48 meter lang og har en venderadius på 4,5 meter. Denne 100 % el-bil har en ydelse på 64 hk og et drejningsmoment på 180 Nm, hvilket giver en maksimal hastighed på 130 km/t.
ion har en komfortabel rækkevidde (130 km ifølge europæisk standard), og dens lithium-ion batterier er genopladelige på 6 timer i et almindeligt 220 V stik eller op til 80 % på 30 minutter ved brug af dens ekstra hurtige genopladningssystem.
Disse specifikationer giver denne ”nul emission” bybil flere anvendelsesmuligheder, og den er helt sammenlignelig med en almindelig lille bil, når det gælder præstation og komfort.

Et nyt billede på Peugeots miljøstrategi
ion illustrerer Peugeots vilje til at udvikle sig efter bilismens nye situation, idet den tilbyder flere løsninger, der er tilpasset de forskellige behov for mobilitet i byen med respekten for miljø og klima som omdrejningspunktet.
Og netop de nye krav til bilismen er et af hovedelementerne i Peugeots strategi om at minimere de miljømæssige aftryk og afhængigheden af fossile energier.

Hybrid 3008'er i foråret 2011
Fra nu og 2 år frem vil kunderne finde flere svar på denne udfordring i hjertet af Peugeots modelprogram:
-    ion: Lanceres i slutningen af 2010, en 100 % el-bil til livet i byen.
-    3008 HYbrid4: Lanceres i foråret 2011, udstyret med en hybrid teknologi, der giver adskillige anvendelsesmuligheder (200 hk, firehjulstræk, en CO2-udledning på kun 99g/km).

Disse modeller fuldender et modelprogram, der er udstyret med brændstofmotorer, som bliver mere og mere effektive - dette gælder både HDi FAP dieselmotorer og benzinmotorer (VTi og THP): 107 udleder ned til 106 g CO2/km, 207 udleder ned til 99 g CO2/km, 308 udleder ned til 120 g CO2/km, 3008 udleder ned til 130 g CO2/km og 407 udleder ned til 129 g CO2/km.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.