Yeti klarer vej og terræn
Škoda Yeti i off road-udgaven hjælper føreren med at klare bakkerne i terrænet.
Škoda / Bilpriser.dk
Til veje og terræn
Škoda Yeti introduceres nu på det danske marked. Škoda Yeti er en SUV i bedste forstand, men også en bil, der tilbyder sin fører og sine passagerer en køreoplevelse ud over det sædvanlige. En bil der skal opleves både på velasfalterede veje og i mere krævende terræn.
Bredt modelprogram, men uden ny sparediesel
Škoda Yeti fås med en lang række benzin- og dieselmotorer. Benzin motorerne omfatter en 1.2 TSI med 105 hk og 1.8 TSI med 160 hk. De 3 dieselmotorer i Škoda Yeti er af Common Rail typen, og de 3 forskellige 2.0 TDI CR motorer tilbyder kunderne et valg mellem 110 hk, 140 hk og topmodellen med 170 hk. Alle dieselmotorer har naturligvis dieselpartikelfilter.
Den ny 1,6 liters sparedieselmotor med 105 hk er mærkværdigvis ikke med, konstaterer Bilpriser.dk.
Alle modeller undtagen 1.2 TSI kan fås med den seneste 4. generation af Haldex 4x4 systemet. Škoda har dermed valgt det mest gennemprøvede 4x4 system til Yeti.
Škoda Yeti fås i 2 udstyrsvarianter Active og Ambition. Active udstyret leveres kun til 1.2 TSI, der kommer til landet til foråret, og 2.0 TDI CR med 110 hk.
Prisen for Škoda Yeti starter ved 259.900 for en 1.2 TSI med Active udstyr. Startprisen for Yeti med Common Rail dieselmotor er 305.000 kr. med Active udstyr.
Active udstyr hk Pris
1.2 TSI 105 259.900
1.2 TSI DSG (7-trin) 105 294.900
2.0 TDI CR - DPF 110 305.000
2.0 TDI CR - DPF - 4x4 110 335.000
Ambition udstyr
1.2 TSI 105 279.900
1.2 TSI - DSG (7-trin) 105 314.900
1.8 TSI - 4x4 160 365.000
2.0 TDI CR - DPF 110 325.000
2.0 TDI CR - DPF - 4x4 110 355.000
2.0 TDI CR - DPF 4x4 140 390.000
2.0 TDI CR - DPF - 4x4 170 405.000
Yeti fås også som van på gule plader fra 185.335 kr. inkl. moms for 1.2 TSI versionen. Billigste dieselversion koster 207.335 kr. inkl. moms.
Yeti har 5 EuroNCAP-stjerner
I den nye og forbedrede udgave af EuroNCAP crashtesten får den nye SUV Škoda Yeti 5 stjerner, hvilket er det højest opnåelige. Her testes også sædernes stabilitet og evne til at beskytte fører og passagerer mod piskesmæld ved påkørsel bagfra. En test Škoda Yeti klarede uden besvær.
Op- og nedkørselshjælper i off road-udgaverne
De 2 udstyrsniveauer Active og Ambition tilbyder en lang række funktionelle og komfortable muligheder, der gør ophold i Yeti til en oplevelse. Aircondition er standard ligesom varme i forsæderne og multijusterbar førerplads. Yeti byder desuden på en lang række opbevaringsmuligheder, der gør bilen særdeles funktionel. Vælges Yeti med 1.8 TSI eller en af de 3 diesel motorer og 4x4 med Ambition udstyr får man off road-funktionen, der tilgodeser fører med en opkørsels- og en nedkørselsassistent.
Off road funktionen i Škoda Yeti skal opleves. Systemet tillader blandt andet, at føreren ubesværet klarer en stejl nedkørsel uden at der er grund til at være bange for overophedning af bremserne.
Škoda Yeti fås også med 4 års garanti maks. 100.000 kilometer eller 2 års garanti med ubegrænset kilometer som det kendes fra den nye Octavia.
Relaterede artikler
Superb Combi er klar
ix35 afløser Tuscon
Frisk SUV fra Škoda
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
