• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. oktober 2009 - FDM

Ny autostolstest

Sjusk med autostolen er livsfarligt for barnet

Sjusk med autostolen er livsfarligt for et barn i autostol viser ny FDM/ADAC test. Sjusk med autostolen er livsfarligt for et barn i autostol viser ny FDM/ADAC test.

FDM  
Crashtest af autostol på forsædet
Det kan være livsfarligt at sjuske med autostolen, hvis barnet sidder på forsædet af bilen. Det viser en ny crashtest, som FDM netop har ladet crashtesteksperten ADAC foretage sammen med syv andre søsterklubber.

Airbag livsfarlig for barnet
I testen har man placeret barnet bagudvendt i en autostol på forsædet af en bil og ’glemt’ at deaktivere airbaggen samt i en test, hvor airbaggen var deaktiveret, og udsat bilen for en kollision. I testen hvor airbaggen ikke var deaktiveret fik barnet livsfarlige kvæstelser. Videoen fra crashtesten viser, at barnets hoved og hals rammer bilsædet med høj fart med en voldsom påvirkning som følge af airbaggens kraft. Efterfølgende blev bil og barn også udsat for en kollision, hvor barnedukken sad på forsædet i en fremadvendt autostol, først med forsædet rykket så langt tilbage som muligt og siden uden at tage hensyn til en passende sikkerhedsafstand mellem barn og instrumentpanel, hvor fra airbaggen eksploderer ud. Det sidste viste sig at være en farlig cocktail for barnet.

Bagsædet er den sikreste placering
”FDM anbefaler, at man som udgangspunkt sætter barnet på bagsædet, da det er den sikreste placering for barnet. Men i nogle biler er det ikke muligt. Og testen dokumenterer, at forældrene, når de spænder barnet fast på forsædet, skal være meget opmærksomme på at huske at deaktivere airbaggen eller ved en fremadvendt autostol, at sikre, at bilsædet er rykket så langt tilbage, at en udløst airbag ikke rammer barnet i udløsningsfasen”, siger Leif Nielsen, som er FDMs crashtestekspert.

Han understreger, at det ikke alene er forkasteligt, men også under bødestraf er ulovligt at sætte barnet i en bagudvendt autostol foran en aktiv airbag, og testen illustrerer, hvorfor der er sund fornuft i denne lovgivning.

Hold øje med trafikken - ikke barnet
”Vi hører tit argumenter om, at det er nemmere at have barnet på forsædet, fordi føreren så har kontakt med barnet. Set med færdselssikkerhedsmæssige øjne er det dog et dårligt argument, da føreren skal koncentrere sig om kørslen. Selv et splitsekunds uopmærksomhed kan medføre et uheld. Derfor bør man placere barnet på bagsædet, hvis det er muligt, og i stedet holde ind til siden og evt. tage en lille pause, hvis barnet er utilfreds med at sidde i autostolen”, siger Leif Nielsen.

Fare ved både fremadvendt og bagudvendt autostol
I de fleste biler er der en mere eller mindre tydelig mærkning, der viser faren ved en bagudvendt autostol klods op ad stedet, hvor airbaggen kommer ud. Men hvilke konsekvenser det har, hvis man sætter barnet i en fremadvendt stol og undlader at trække sædet langt tilbage, er en situation, der ikke tales så meget om, og den er ikke nævnt i lovgivningen. Udløses airbaggen ikke optimalt i forhold til barnets placering, vil airbaggen i stedet for at beskytte barnet komme til at virke som en boksebold, der kommer farende med over 200 km/t.

Det er naturligvis også vigtigt at montere autostolen solidt fastspændt ligesom det selvfølgelig også er vigtigt at spænde barnets sikkerhedssele korrekt – hvilket vi sige tilpas fast og f.eks. ikke uden på en tyk dynejakke. 
    
Det siger reglerne om børn på forsædet: 

 
• Er barnet under 135 cm højt skal barnet fastspændes i godkendt sikkerhedsudstyr (autostol eller selepude).

• Hvis barnet placeres i en bagudvendt autostol på forsædet skal airbaggen slås fra.

• Frakobling af passagerairbaggen kan i mange biler ske ved hjælp af tændingsnøglen. På nogle biler er dette fabriksmonteret ekstraudstyr. Er dette ikke muligt, kan man forhøre sig på et autoriseret værksted om muligheden for permanent frakobling. Bruges passagersædet også af voksne passagerer, er en permanent frakobling en dårlig løsning.

 
  
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.