• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. oktober 2009 - Audi

Indvier nyt Audi-hus

Første "Audi-tempel" i Danmark åbner i weekenden i Fredericia.

Det funklende ny Audi-hus i Fredericia. Det funklende ny Audi-hus i Fredericia.

Audi
Fremtiden flytter ind
De store projektører er tændt og lyset rettet ind mod den nye Audi-konceptforretning i Fredericia, som står foran sin "Grand Opening" i weekenden. Det sker efter en indvielse fredag med alt, hvad der kan krybe og gå i den danske bilverden.

Det første af flere nye Audi-huse i Danmark
I weekenden 24. - 25. oktober 2009 bliver endnu en milepæl i den danske Audi-historie sat. Det er weekenden, hvor det helt nye Audi-hus i Fredericia åbner, og Audi Fredericia flytter ind.
Som led i Audis strategi er Audi Fredericia det første af flere kommende nye Audi-huse i Danmark, som er opført efter det nye internationale terminal-koncept, hvor visionær arkitektur kombineres med generne fra motorsporten.
Det nye Audi-hus i Fredericia har plads til 30 nye biler i showroomet, samt over 40 brugte biler udstillet indendørs. Værkstedet er det mest moderne i Danmark, forsynet med den nyeste teknologi og allerede klar til at tage imod de første kunder.
I de kommende år følger flere nye Audi-konceptforretninger i Danmark, og disse huse skal være med til at sikre mærkets fremtidige vækst.

Audi Fredericia på landkortet med alternativ energi
I dagene op til Grand Opening af Audi Fredericia sættes der for alvor fokus på bygningen og forretningens centrale placering ved det store motorvejskryds i Danmark C. Bygningen er lyst kraftigt op, og adressen Kongens Kvarter 32 i Fredericia er yderligere sat i fokus med en kraftig lyssøjle, som i aften- og nattetimerne peger ud over Audi Fredericia. Markeringen kan ses mange kilometer væk og er tændt indtil Grand Opening 24. - 25. oktober 2009.
Energien til denne markering er leveret som "grøn el" fra el-selskabet Trefor.
"Vi har valgt denne løsning til vores forretning i Fredericia, da vi sælger produkter med lavt CO2-udledning, og vi fandt det korrekt også fremover at fokusere på bæredygtig energi, sådan at hele huset bliver drevet af "Grøn el," udtaler Claus Bjerring Christiansen, direktør for Audi Fredericia.

Ønsker man at besøge Audi Fredericia, er tilkørslen enkel. Kommer man sydfra ad motorvej E45 vælges afkørsel 61. Kommer man enten fra nordlig eller østlig retning på motorvejen vælges i begge tilfælde afkørsel 60.

Relaterede artikler
8 Spyder fra Audi
Audi e-tron
Audi privatleasing



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.