• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. november 2009 - Peugeot Danmark

Innovation fra Peugeot

Oplev el-bilen iOn og to andre danmarkspremierer fra Peugeot

På The Copenhagen Climate Exchange præsenterer Peugeot deres bud på bæredygtig mobilitet. På The Copenhagen Climate Exchange præsenterer Peugeot deres bud på bæredygtig mobilitet.

Peugeot
Bæredygtig mobilitet
Teknologisk performance og innovation er nøgleordene, når Peugeot løfter sløret for hele tre danmarkspremierer på The Copenhagen Climate Exchange: El-bilen iOn med nul emission, Peugeot 3008 HYbrid4 og Peugeot 207 99g. De tre biler er håndfaste beviser på, at nedbringelsen af CO2 og udviklingen af bæredygtig mobilitet står øverst på Peugeots dagsorden.

The Copenhagen Climate Exchange
Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den store folkelige klimamesse The Copenhagen Climate Exhange, som finder sted i Øksnehallen i København den 3.- 6. december. Målet med messen er at samle politikere, innovative virksomheder og NGO´er for at udveksle idéer og vise forskellige løsninger på den store klimamæssige udfordring, som verden står overfor.
”Biltransporten er en af de store CO2-syndere. Skal vi nedbringe vores CO2-udslip er det afgørende, at vi har fokus på at udvikle teknologier, der gør, at bilerne udleder mindre CO2. Vi er derfor glade for at lægge rammer til Peugeots tre Danmarkspremierer på vores klimamesse i Øksnehallen den 3. december”, siger Rikke Lundsgaard, der er projektleder på The Copenhagen Climate Exchange i Øksnehallen.

Bilindustrien har medansvar i klimakrisen
Der hersker ingen tvivl om, at bilindustrien bærer en del af ansvaret for klimakrisen, men Peugeots innovative biler understreger, at bilindustrien også skal ses som en del af løsningen. Miljøchef hos Peugeot Danmark, Jens Andersen, fortæller:
”Det er helt naturligt for os at deltage i den store klimamesse og derved bidrage til at sætte fokus på klimaproblematikken. Vores kernebudskab er, at der ikke kun findes en løsning, men mange forskellige løsninger, der fører frem mod en bæredygtig mobilitet.”

CO2 ansvar fra vugge til grav
The Copenhagen Climate Exchange er en unik mulighed for danskerne til at opleve, at en bæredygtige mobilitet, hvor bilens CO2-footprint er tænkt ind i bilens livscyklus fra vugge til grav, slet ikke ligger langt ude i fremtiden.
Peugeots Blue Lion-modeller, som har en maksimal CO2-udledning på bare 130 g/km, er produceret på en ISO 14001 certificeret fabrik og har en genanvendelighed på 95 %.

Peugeot 207 99g
Den største Blue Lion-nyhed er Peugeot 207 99g, der som navnet indikerer kun udleder 99 g/CO2 pr. km og kører op til 26,3 km/l. Det er Peugeots første serieproducerede model, der kommer under den magiske 100 g grænse, hvilket er opnået bl.a. ved optimeret motorstyring, glat og strømlinet undervogn, særlige lister og energisparedæk. Peugeot 207 99g kommer allerede på det danske marked medio december, hvor den også kan prøvekøres hos alle landets forhandlere.

El-bilen iOn
Efter at have været pioner med verdens første el-bil er Peugeot nu tilbage med el-bilen iOn, som vises for første gang i Danmark på The Copenhagen Climate Exchange. iOn illustrerer en mobilitetsløsning, der især passer i byen, hvor den med sin venderadius på kun 4,5 meter uden problemer kan smutte rundt i trafikmylderet.
iOn er en 100 % el-bil med en ydelse på 64 hk og en maksimal hastighed på 130 km/t. Den har en komfortabel rækkevidde på 130 km, og dens lithium-ion batterier er genopladelige på på 6 timer i et almindeligt 220 V stik.
iOn kommer på det danske marked i sidste halvår af 2010.

Peugeot 3008 HYbrid4
Der vil også være en unik mulighed for at opleve Peugeots innovative hybrid dieselteknologi på Peugeots stand i Øksnehallen. Peugeot 3008 HYbrid4 har en effektiv HDi dieselmotor under motorhjelmen, som driver forhjulene og en el-motor integreret i bagakselmodulet, der driver baghjulene. Resultatet er en firehjulstrukken bil, der kører langt på literen, udleder markant mindre CO2 end konventionelle biler, men som bibholder samme dynamik og køreglæde.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.