• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. november 2009 - Mercedes-Benz Danmark

Mågevingen er lettet

Mercedes-Benz SLS AMG er nu frigivet til salg

Nu kan alle i hele verden, også Danmark, bestille den ny Mercedes-Benz SLS AMG. Nu kan alle i hele verden, også Danmark, bestille den ny Mercedes-Benz SLS AMG.

Mercedes-Benz
Fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder
Den 1,3 meter lave Mercedes-Benz SLS AMG har en 6,3 liters V8 motor, som yder 571 hk/420 kW og et masimalt drejningsmoment på 650 Newtonmeter. Disse tal borger for præstationer, der er værdige for en racerbil, hvilket de 3,8 sekunder fra 0-100 km/t cementerer. Topfarten er elektronisk begrænset til 317 km/t.
Prisen for sportsvognen med de legendariske ”mågevingedøre” starter i Danmark på 3.797.000 kr.

Historie
Mercedes-Benz SLS AMG sender tankerne mod den 300 SL, som Mercedes-Benz introducerede i 50erne. SLS AMG har et ekstremt lavt aluminiumkarrosseri og døre der er hængslet midt i taget. Med dørene oppe ligner de mågevinger, og det var præcis dette, der gav 300 SL kælenavnet ”mågevinge”. Selv den store stjerne i grillen på den ny SLS flankeres af vinger - præcis på samme måde som det var tilfældet med den oprindelige 300 SL.
Formgivningen er således en blanding af klassiske linjer og det fremtidige formsprog fra Mercedes-Benz.

Teknik og udstyr
Mercedes-Benz’ tekniske førerposition kommer til udtryk med automatgearkassen med syv trin, der kan skiftes manuelt eller automatisk. Hjulophænget er ligeså avanceret som på en racerbil med "double wishbone" – både foran og bag.
Hertil kommer et bredt sortiment af ekstraudstyr, så der er rig mulighed for individualisering. Eksempler på dette er keramiske bremser (247.046 kr.), AMG sportssæder(85.817 kr.), AMG kulfiber accenter (182.036 kr.), AMG Performance undervogn (31.206) og et 1.000 watt surround-sound system fra danske B&O (153.428).
SLS AMG vil blive tilbudt i ni forskellige farver, hvoraf en lakering er helt ny. Denne hedder AMG Alubeam; en sølvmetal der for øjet ser ud som var den flydende (260.050 kr.).

Interiør
Førerpladsen sender tankerne mod et cockpit i et fly. Sæderne er delvist lavet i magnesium og giver perfekt støtte for kroppen, selv når det rigtigt går for sig. Interiøret tilbydes i 3 farvekombinationer.
SLS AMG er en udpræget sportsvogn, en supersportvsogn, men vanen tro for Mercedes-Benz er den konstrueret sådan, at den kan benyttes til hverdagsbrug. De - i ordets bogstaveligste forstand - vidt åbne døre giver let tilgang til kabinen, og den bomstærke motor i kombination med sportsgearkassen er overordnet set lige så let at håndtere som i alle andre biler fra Mercedes-Benz.
Naturligvis har SLS AMG alle de køre- og crashsikkerhedssystemer, som forventes.

El-dreven udgave
Mercedes-Benz SLS AMG opnår et brændstofforbrug på 7,6 km/l ved blandet kørsel, hvilket gør den til en af de bedste blandt konkurrenterne. Som altid for Mercedes-Benz er det dog ikke nok at være blandt de bedste. Derfor blev der på IAA i Frankfurt også vist en eldreven eksperimentaludgave af SLS AMG med tillægsbetegnelsen eDRIVE. Denne forventes at stå klar fra 2013. Bilen er helt emissionsfri takket være en elektrisk drivline bestående af et lithium-ion batteri med 400 volts spænding, med et energiindhold på 48 kiloWatt timer og 40 Amperetimer kapacitet. Batteriet opladdes blandt andet ved hjælp af genindvinding af energi ved nedbremsning. Med en elektrisk motor ved hvert hjul rækker effekten til en acceleration fra 0-100 km/t på 4 sekunder - det vil sige i klasse med SLS AMG V8.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.