Stor forskel på servicepriser
Nogle biler kan være op til 49 pct. dyrere at vedligeholde end andre.
Berlingske Tidende
Servicepriser varierer
Omkostningerne til at holde bilen kørende varierer meget fra mærke til mærke, viser opgørelse fra leasingselskabet easyfleet.dk. Nogle biler kan koste op til 49 pct. mere at servicere end andre, og det spiller selvfølgelig ind på størrelsen af den månedlige leasingydelse.
Men størrelsen er ikke altafgørende. En Citroën C4 Grand Picasso koster for eksempel næsten det samme som en VW Polo. Det skriver Berlingske Tidendes privatøkonomihjemmeside DinePenge.dk
Vigtige elementer til beregning af leasingydelsen
"Service og reparation indgår som et vigtigt element i vore leasingydelser. Rammer vi forkert, taber vi penge eller konkurrenceevne", siger direktør Peter Lorentzen fra Finans Nord Easyfleet.
Han er tidligere mekaniker og taler derfor af erfaring. Han ved, at der er indtjeningspres på service og reparationer, fordi fortjenesten på nye biler er minimal. Generelt er der er store forskelle på prisen for at holde diverse bilmodeller kørende.
"Nogle biler går mere i stykker end andre. Sliddelene holder ikke lige langt tid. Priserne for reservedele og service-eftersyn varierer. Derfor rangordner vi bilerne efter netto-udgiften til deres vedligeholdelse", siger Peter Lorentzen til DinePenge.dk
Rangering af serviceomkostninger
Små biler | Index | |
Toyota Aygo/Citroën C1/Peugeot 107 | 100 | |
Fiat 500 | 105 | |
Opel Corsa | 110 | |
Ford Fiesta | 115 | |
Volkswagen Polo | 120 | |
Lille mellemklasse | ||
Kia Cee'd | 124 | |
Opel Astra | 125 | |
Peugeot 308 | 128 | |
Ford Focus | 130 | |
Volkswagen Golf | 132 | |
Stor mellemklasse | ||
Toyota Avensis | 145 | |
Mazda 6 | 146 | |
Opel Insignia | 146 | |
Ford Mondeo | 147 | |
Citroën C5 | 149 | |
MPV | ||
Citroën Grand C4 Picasso | 122 | |
Toyota Verso | 124 | |
Ford C-Max | 145 | |
Opel Zafira | 146 | |
Volkswagen Touran | 147 |
Kilde: Finans Nord/easyfleet
Baseret på konkrete omkostninger igennem en længere periode og over mange ens biler. Service og reparation på op til 3 år gamle biler.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
