• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. december 2009 - Forsikringsoplysningen

Julegaver i biler stjæles

Man risikerer indbrud i sin bil, hvis tyvene opdager, man gemmer julegaver i den.

Juletyve ribber bilerne ved indkøbscentrene, advarer Forsikringsoplysningen. Juletyve ribber bilerne ved indkøbscentrene, advarer Forsikringsoplysningen.

Forsikringsoplysningen
Tyve ribber biler
Indbrudstyvene ved, at der i december er mulighed for at gøre nogle rigtig gode fangster ved indbrud i biler. De forrige års juletyverier viser, at risikoen for indbrud i bilen især er stor omkring landets indkøbscentre.
"Alt for mange benytter stadig deres bil som opbevaringssted i forbindelsen med julegaveindkøb", siger chefkonsulent i Forsikringsoplysningen, Christian Skødt.
Flere tyve er på spil i Danmark end nogensinde før. Derfor er risikoen for julegaveindbrud i bilen særlig stor i år. Det vurderer Forsikringsoplysningen.

Risiko størst ved indkøbscentre

"Ved indkøbscentrene bærer folk gaverne ud i bilen og går tilbage for at fortsætte indkøbene eller nyde en forfriskning som afslutning på indkøbsdagen. Det giver tyvene nærmest frit spil, og de skal ikke bruge lang tid på at komme ind i en bil, hvor juleindkøbet ligger og frister på bagsædet", siger Christian Skødt.

Hvornår dækker forsikringen tyveri fra bilen?
For at forsikringen dækker, er det altid en forudsætning, at bilen var låst, bilruderne lukkede og at der er synlige tegn på voldeligt opbrud af bilen, fx en smadret rude, eller en lås der er ødelagt.
Ved tyveri fra biler er det vigtigt at være opmærksom på, at indboforsikringen skelner mellem almindeligt indbo og særligt indbo:
    * Almindeligt indbo bliver erstattet, uanset hvor i bilen det befinder sig.
    * Nogle indboforsikringer erstatter kun såkaldt "særligt indbo" som fx GPS, computer, i-pod, fotoudstyr, vin og spiritus, hvis tingene har ligget i et aflåst bagagerum eller handskerum, mens andre indboforsikringer blot kræver, at det "særlige indbo" ikke er synligt udefra
    * Når det gælder smykkegaver, guld- og sølvting samt penge, gør Forsikringsoplysningen opmærksom på, at her får du aldrig erstatning, uanset hvor i bilen det er gemt.

Ingen julegaver i bilen
Forsikringsoplysningen abefaler, at man så vidt muligt ikke efterlader noget som helst i kabinen og slet ikke julepakker. En julepakke vil altid friste - tyven kan jo ikke vide, hvad der er inden i.
Her fra Bilpriser.dk skal vi så anbefale, at de store butikscentre laver opbevaringsmuligheder for pakkerne...

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.