• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. december 2009 - Suzuki

Ny Suzuki SX4 CombiBack

Helt ny motor i Suzuki SX4 CombiBack har 120 hk og klarer 16,1 km/l.

Suzuki SX4 CombiBack får sparsommelig motor med hele 120 hk. Suzuki SX4 CombiBack får sparsommelig motor med hele 120 hk.

Suzuki
Ny SX4 CombiBack
Flere hk, bedre økonomi og lavere pris. Det er overskriften, når Suzuki i weekenden den 9.-10. januar 2010 har danmarkspremiere på den nye Suzuki SX4 CombiBack. Der er tale om en større ansigtsløftning af Suzukis familiebil, der kan opfylde de fleste familiers krav til en alsidig og rummelig bil.
Den har blandt andet fået ny kofanger foran, ny kølergrill og helt ny instrumentering. Samtidig har Suzukis ingeniører arbejdet på at forbedre komfortniveauet gennem en finjustering af undervognen og bedre støj- og vibrationsdæmpning.

Videreudviklet 1,6-liters motor med 120 i stedet for 105 hk

På motorfronten er 1.6 motoren med DOHC, VVT og 16 ventiler blevet videreudviklet. Den har fået ny cylinderblok, forhøjet kompression for mere optimal effekt, og sammen med andre tiltag, der har nedsat friktionen i motoren, yder den nu hele 120 hk (før 107) og når 0-100 km/t på kun 10,7 sek. Og samtidig er benzinforbruget blevet forbedret fra 14,9 til 16,1 km/l ved blandet kørsel (EU-norm). Så bilen har altså fået flere kræfter og samtidig bedre økonomi.

Startpriserne er 15.000 kr. lavere end før
SX4 CombiBack kommer i tre udstyrsvarianter og det til startpriser, der er ca. kr. 15.000 lavere end den tidligere model. Prisen begynder nemlig ved kr. 159.990 for GL modellen, der både har 6 airbags, ESP, el-ruder for, fjernbetjent centrallås, sædevarme og el-betjente sidespejle. Næste model i rækken hedder GL Aircon, og her får man også integreret CD radio, der kan betjenes fra rattet, varme i sidespejlene samt aircondition og det til kr. 171.990.

Fuldautomatisk klimaanlæg i GLX-modellen

Topmodellen i CombiBack serien hedder GLX, og her omfatter udstyrslisten desuden fuldautomatisk klimaanlæg, el-ruder for og bag, læderrat og nøglefri betjening af døre og tænding. Samtidig er udvendige udstyrsdetaljer som alu.fælge, tågelygter foran, tagræling, beskyttelseslister, skærmkanter og skørtesæt også en del af GLX pakken. Og til en pris på  189.990 kr. forventer Suzuki, at mange danskere kan se, at der her kan gøres et rigtigt godt køb.  

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.