• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
7. januar 2010 - Bilpriser.dk

Nybilsalg på 110.000

Salget af nye personbiler i 2009 overgår alle forventninger: 110.000.

Toyota Avensis har været med til at løfte firmabilsklassen. Toyota Avensis har været med til at løfte firmabilsklassen.

Bilpriser.dk
Bedre salg end ventet
Salget af nye personbiler i 2009 blev langt bedre, end mange havde frygtet. 109.464 styk var der nyregistreret per 27. december 2009, fortæller DAF's statistik. I begyndelsen af 2009 frygtede mange i bilbranchen ellers, at man ville lande på kun 80.000. I 2008 blev der solgt knap 150.000 personbiler, så der er tale om et fald på 26,6 pct., hvis tallet holder, når den officielle salgsstatistik fra De Danske Bilimportører kommer om cirka 14 dage.

Flere vælger de små, firmabilerne og MPV'erne - tilbagegang for alle andre

Autocom og Bilpriser.dk's ekspertpanel har dykket ned i De Danske Bilimportørers salgsstatistik for at se, hvilken slags biler, forbrugerne er ude efter. Pr. 30. november viste statistikken et generelt fald på 28,9 pct. Sammenligner med man DAF's tal fra 27. december kan man altså konstatere, at der i december har været en så tilpas stor fremgang i forhold til 2008, at det har fået nedgangen ned på 26,6 pct.
Den lille klasse var pr. 30. november faldet med 26,1 pct., altså pænt mindre end det generelle fald. De er blevet mere populære.
Mellemklasse 1 er faldet med 33,8 pct. Færre har altså valgt en bil i Golf-klassen end i 2008.
Mellemklasse 2 - firmabilerne - er faldet med 26,6 pct., pænt mindre end det generelle fald. Flere firmaer og private har altså valgt sig en bil i Toyota Avensis- eller Ford Mondeo-klassen i forhold til i 2008.
Stor klasse er faldet med 48,7 pct. Det kunne tyde på, at en del firmabilsbrugere enten frivilligt eller ufrivilligt har måttet nøjes med en almindelig firmabil i stedet for en Volvo, BMW eller Audi, eksempelvis.
I luksusklassen er faldet på 59,9 pct., i sportsvognsklassen er faldet på 44,4 pct., i MPV-klassen er faldet på 26,8 pct., hvilket betyder stigende popularitet, mens "Øvrige", som er campere, firehjulstrækkere osv., er faldet med 32,2 pct.
58 pct. af de biler, der blev solgt og indregistreret i de første 11 måneder af 2009, blev indregistreret af private. Bilpriser.dk forventer, at ca. 7.000 biler vil være privatleasede, altså ca. 10 pct. af de ca. 70.000 biler, som private efter de foreliggende tal må have erhvervet sig.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.