• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. januar 2010 - Toyota

Mini-Prius fra Toyota

Konceptibilen FT-CH er mindre end Toyota Prius og kan bygges billigere.

Toyota FT-CH. Bogstaverne står for Future Toyota Compact Hybrid. Toyota FT-CH. Bogstaverne står for Future Toyota Compact Hybrid.

Toyota
Mini-Prius præsenteret
Det målbevidste hybridkoncept FT-CH præsenteres i disse dage på North American International Auto Show i Detroit. FT-CH står for Future Toyota Compact Hybrid, og er en del af Toyotas brede vifte af muligheder indenfor hybrid. I 2012 forventer Toyota at introducere plug-in hybrid og elbiler og i 2015 brændselscelle biler.

Mindre og billigere end Prius
FT-CH er funktionel, og befinder sig godt i byen, hvor den har den rette størrelse til at være kvik og nem at manøvrere. Bilen er designet på Toyotas Europæiske Design Center ED² i Nice.
Sammenlignet med Toyota Prius er FT-CH ca. en halv meter kortere, men på trods af dette har bilen et højt komfortniveau og stor rummelighed. Bilen er lettere og endnu mere brændstofbesparende end Prius. FT-CH vil prismæssigt ligge under Toyota Prius, og den primære målgruppe vil være de yngre bilkøbere.

Batterierne forbedret gennem tre generationer af Prius
Toyota har planer om globalt at sælge en million hybrid-biler om året i starten af 2010erne. For at kunne opnå dette vil Toyota introducere en række nye hybrid-modeller de kommende år. Der vil blive tale om helt nye hybrid-biler eller hybrid-varianter af eksisterende benzin-modeller.
Kernen i hybrid-teknologi er batterierne. Toyota har siden starten af 90'erne selv stået for forskning og udvikling af de avancerede nikkel-metal hybrid-batterier. Batterierne er systematisk blevet mindre, lettere og billigere at fremstille, mens energieffektiviteten, kvalitet og pålidelighed er forbedret gennem tre generationer af Prius.
Toyotas samarbejde med Panasonic har været et afgørende element for den videre udvikling af batterier. Senere på året vil Panasonic have tre separate produktionsfaciliteter med en samlet kapacitet på over en million batterier om året.




BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.