• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. juli 2001 - Hyundai

Miljøvenlig 4X4

Hyundai vil lave brintdrevet Santa Fe

Hyundai kan meget vel blive det firma, som kommer først med en brintdreven firehjulstrækker. Hyundai kan meget vel blive det firma, som kommer først med en brintdreven firehjulstrækker.

Af Jeppe Lykke Hansen
Hyundai vil være de første til at præsentere en miljøvenlig firehjulstrækker, der vil kunne bruges til hverdagskørsel.

Derfor har firmaet igangsat et storstillet brint-projekt til deres Santa Fe-model.

Hidtil er det ikke lykkedes for andre at udstyre tilsvarende biler med brintbeholdere med høj nok kapacitet til almindeligt brug, men det er nu lykkedes for Hyundai.

Stor kapacitet med samme rumfang
Firmaet er gået sammen med firmaet Quantum Technologies og har lavet en tank, hvor trykket, som brinten opbevares under, kan øges med halvanden gang i forhold til tidligere udgaver.

Det høje tryk gør det muligt at opbevare nok brint til almindelig kørsel, da rækkevidden på en tankfuld øges betydeligt, mens selve tankens størrelse ikke øges og dermed reducerer bagagepladsen i bilen.

Hyundai oplyser dog ikke, hvor lang en rækkevidde det indtil videre er lykkedes dem at give brint-Santa Fe'en.

Brugbar off road
Den reducerede tankplads gør desuden, at det ikke er nødvendigt at inddrage plads under bilen, så frihøjden forbliver den samme, hvilket er essentielt for en bil, der skal kunne bruges uden for vejen.

Brintdrevne brændselscellebiler er stadigt langt fra klar til at komme på markedet i realistisk brugbare udgave, men med den brintdrevne Santa Fe er Hyundai kommet et skridt nærmere at blive de første med en brintdreven firehjultrækker.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.