• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. maj 2010 - Volkswagen

CO2-fri Polo i et år

VW køber CO2-kvoter i et år til de kunder, der køber en Polo BlueMotion.

Med i købet af en VW Polo BlueMotion følger en CO2-kvote til et års kørsel. Med i købet af en VW Polo BlueMotion følger en CO2-kvote til et års kørsel.

Volkswagen
CO2-fri Polo i et år

Køb en VW Polo BlueMotion, der går 30,3 km på literen, og kør CO2-neutralt i den i ét år. Sådan lyder tilbuddet fra VW Danmark, når modellen introduceres 10. maj.
Ikke nok med at den nye Polo BlueMotion er segmentets mest brændstoføkonomiske bil, Volkswagen Danmark har tillige valgt at gøre samtlige Polo BlueMotion CO2-neutrale, helt uden meromkostninger for køberen.
 
Det gode valg - 100 procent CO2-neutral
Som det første bilmærke i Danmark, har Volkswagen valgt at tage yderligere skridt i kampen mod klimaforandringerne, ved at købe FN-certificerede CO2-kvoter til samtlige Polo BlueMotion. Der er her tale om, at alle Polo BlueMotion bliver CO2-neutrale det første år. Volkswagen har investeret i CO2-kvoter svarende til de første 20.000 kørte km pr. bil.
Kvoterne er indkøbt hos projektet San Jacinto i Nicaragua, et projekt, godkendt af FN og som udvikler geotermisk energi til produktion af elektricitet. Dermed erstattes fossilt brændstof med vedvarende energikilder og CO2-udslippet reduceres.

Kvoterne er en del af Kyoto-aftalens værktøjer

Klimakvoterne er udstedt af FN og kaldes CER (Certified Emission Reduction). Kvoterne er en del af Kyotoaftalens globale værktøjer, der skal mindske klimatruslen. Certifikatet er et officielt kvalitetsstempel, som både garanterer at emissionen af drivhusgas mindskes og støtter en bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Ved købet af  FN-godkendte klimakvoter, er
Polo BlueMotion-ejerne indirekte med til at finansiere bæredygtige tiltag i udviklingslandene. Dvs. at der med Volkswagens tiltag ikke er blot tale om indkøb af CO2-kvoter, men også investering i et fremadskuende og bæredygtigt projekt.
Ved at gøre Polo BlueMotion klimaneutral, ønsker Volkswagen at understrege, at mærket er sig sin position og dermed også sit samfunds- og miljøansvar bevidst.
Polo BlueMotion-kunden vil i praksis efter ca. én måned modtage en pakke fra Volkswagen, der beskriver projektet i Nicaragua, CO2-neutraliteten samt et klistermærke, der kan monteres i bagruden og som signalerer, at bilen er CO2-neutral.
En nærmere beskrivelse af projektet kan ses på FNs hjemmeside her.

Verdensmester i langt på literen

Til en overraskende lav pris på 175.000 kr. kan danske Volkswagen-kunder komme bag rattet af verdens mest brændstoføkonomiske bil til fem personer: Polo BlueMotion går hele 30,3 km på én liter diesel, og det giver en imponerende rækkevidde på op til 1.363 km.
Lupo 3L har for længst opnået status som en sparegris i særklasse. Volkswagen følger nu op med en arvtager til Lupo 3L, Polo BlueMotion, som utvivlsomt vil fremkalde samme fascination hos den, der sætter sig bag rattet: tanknålen bevæger sig stort set ikke.  Med et forbrug på 30,3 km/l, der svarer til en CO2-udledning på 87 g/km, er Polo BlueMotion den ny overlægger indenfor spare-sporten.

Masser af smarte sparetricks
Volkswagens ingeniører har taget udgangspunkt i den i forvejen sparsomme Polo, der af mange gode grunde er kåret som "Årets Bil i Danmark 2010" og "Car of the Year 2010" i hele Europa, og så er bilen optimeret fra ende til anden for at skabe en miljøvenlig version, der også tilbyder plads til hele familien.
Det ydre design med de skarpe lygter er bevaret, men kigger man nærmere på den nye Polo BlueMotion, adskiller den sig fra en almindelig Polo: Kølergrillen er lukket, under kofangerne sidder små vindafvisere, skørterne langs siden er dybere, undervognen er sænket, en spoiler er sat over bagruden og specielle 15" letmetalfælge med rullemodstandsoptimerede dæk gør det nemt at kende den nye model. De mange ændringer, der også tæller ikke synlige elementer som afdækning af undervognen, forbedrer aerodynamikken og lader Polo BlueMotion glide lettere gennem vinden.
Under motorhjelmen sidder en dieselmotor på 1,2 liter med 75 hk, som får mest muligt ud af brændstoffet. Den helt nyudviklede motor med tre cylindre og common-rail-teknologi er stærk, og selv på motorvejen savner man ikke kræfter.
Hemmeligheden bag kræfterne er et højt moment på 180 Nm allerede fra 2.000 o/min, og det er samtidig en del af hemmeligheden bag motorens ekstreme sparsommelighed.

Polo BlueMotion gør det nemt at spare

Volkswagen har arbejdet målrettet for at gøre Polo BlueMotion til segmentets mest sparsommelige, men det er selvfølgelig ikke gået ud over køreoplevelsen og den daglige brug af bilen. Det skal være nemt at spare. Man mærker ikke noget til, at gearkassen er afstemt optimalt til et lavt forbrug, man ser det kun ved at kigge i multifunktionsanlægget foran sig, hvor
en indikator fortæller, hvornår man skal skifte op og ned mellem de fem gear. Teknikerne har desuden givet bilen et system, som samler energi fra bremserne, der bruges til at lade batteriet op. Det eneste man som fører vil mærke noget til, er det automatiske start-stop-system, der slukker for motoren, når man holder i kø eller venter på grønt lys. Man skal
blot træde koblingen ned, så starter motoren igen.
Polo BlueMotion er selvfølgelig et ægte medlem af Polo-familien, og det betyder udover et sportsligt og skarpt design, at man får køregenskaber, der på en gang er sikre, sjove og komfortable. Polo BlueMotion giver plads til de lange ture på motorvejen, plads til en tur gennem kurverne på landevejen og plads til at smutte ud og ind gennem travl bytrafik.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.