• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. maj 2010 - Peugeot

Peugeot nu 200 år

Peugeot fejrer 200 års jubilæum med store gaver til bilkøberne

En tidlig Peugeot, C30 402 Eclipse. En tidlig Peugeot, C30 402 Eclipse.

Peugeot
Peugeot fylder 200 år
Peugeot fylder i år 200 år, og det fejres med masser af gode tilbud til de danske bilkøbere. Et af tilbuddene har en værdi af 24.000 kr.
Det første kapitel i Peugeots fantastiske historie blev skrevet i 1810, da brødrene Jean-Pierre og Jean-Frédéric Peugeot omstillede familiens vandmølle til stålproduktion og støberi. Peugeot-navnet og senere løve-logoet er siden da blevet forbundet med save, værktøj, krinoliner, kaffemøller, cykler, motorcykler, scootere og biler, og Peugeot kan nu fejre, at 200 års visionær tænkning er blevet virkelighed.
200 års jubilæet fejres med et brag af et Åbent Hus hos alle landets forhandlere i weekenden den 29.-30. maj fra kl. 11-15, hvor Peugeot ikke alene indbyder til festivitas, men også har valgt at forære attraktive jubilæumspakker med lækkert ekstraudstyr på udvalgte modeller til en værdi på op til 24.000 kr.

200 års udvikling og tradition

Peugeot har gennem 200 år udviklet en langsigtet vision, som har gjort det muligt at være på forkant med nye trends og samtidig overleve perioder med ustabilitet. Lige fra den første Type 2 til de nyeste modeller har Peugeot hentet sin styrke i sine rødder og fulgt vejen, som var lagt af de visionære grundlæggere.
Nøglen til Peugeots succes bygger på tre solide værdier, som den dag i dag stadig gennemsyrer alt. De to Peugeot-brødre havde en fantastisk evne til at forudse nye behov, og fabrikkerne producerede derfor hurtigt de nyeste typer værktøjer og redskaber. Herudover blev brødrenes produkter kendt for at være holdbare og solide, og sidst men ikke mindst var designet ofte både nytænkende og forbedret i forhold til de eksisterende løsninger.

En historie præget af inspiration
Drivkraften bag udviklingen i Peugeots lange historie har været inspiration og innovation. Det var inspiration, som fik Peugeot til bl.a. at skabe 403, den første serieproducerede diesel sedan; til at lancere 205 – et sandt ikon takket være de mange udgaver og sportslige sejre, til som den første i verden at introducere partikelfilteret på 607; til at køre en HDi FAP over målstregen som vinder i Le Mans og til at skabe BB1-konceptet – den unikke crossover mellem bil og scooter, som er udviklet til at være fremtidens bybil.
 
En lovende fremtid bygget på 200 års stærk design og passion
Peugeot har taget hul på sit jubilæumsår med præsentationen af nye ambitioner og en ny designlinje, der blev illustreret i form af konceptbilen SR1. SR1 er synligt bærer af Peugeots gener og har tydelige rødder i klassikere som 402, 404, 504 og 406 Coupé, der har elegance som fællesnævner.
Ambitionerne er at blive reference, når det gælder design, at rykke tre pladser op på bilproducenternes verdensrangliste og blive leder indenfor mobilitetsservices. Og netop Peugeots evne til at tilbyde integrerede mobilitetsløsninger med biler, scootere og cykler giver mærket styrkerne til at gå fremtiden i møde med optimisme og tage udfordringen op, når det glæder endnu mere balance mellem bilisme og miljø. Et nyt kapitel i Peugeots imponerende historiebog er parat til at blive skrevet.


Attraktive jubilæumspakker - helt uden merpris
Alle danske Peugeot-forhandlere fejrer 200 års jubilæet ved at udstyre udvalgte modeller med lækkert udstyr til en værdi på mellem 19.500 og 24.000 kr.
Jubilæumspakken til den populære Peugeot 207 består af: Sporty front (Premium), tågeforlygter, indfarvede sidelister, WIP Bluetooth og 15” Monaco alufælge. Den har en værdi af 19.500 kr. og vil uden tvivl gøre Peugeots bestseller endnu mere attraktiv. Jubilæumspakken tilbydes helt uden beregning til alle 207 Comfort Plus modeller. 207 Comfort Plus 5-dørs fås fra 169.990 kr. og 207 Comfort Plus SW fås fra 189.990 kr.
Også den dynamiske familie- og businessbil, Peugeot 308, frister med en udstyrspakke, der fuldender oplevelsen af komfort og design. Jubilæumspakken til 308 Comfort Plus 5-dørs indbefatter: Sportskofanger for og bag, tågeforlygter, indfarvede sidelister, WIP Bluetooth og 16” Izalco alufælge. Den har en værdi af 24.000 kr. og Peugeot-forhandlerne forærer den uden ekstra beregning ved køb af 308 Comfort Plus 5-dørs, der har en pris fra 215.990 kr.
Til 308 Comfort Plus Stationcar, som fås fra 231.990 kr. har Peugeot sammensat en stilfuld pakke bestående af: Sportskofanger for, tågeforlygter, indfarvede sidelister, WIP Bluetooth og 16” Izalco alufælge. Jubilæumspakken har en værdi af 21.500 kr. og er som de andre jubilæumspakker uden beregning.




BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.