• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. maj 2010 - FDM

Tag på bilmuseum

Motor Classic guider fans af klassiske biler til gode museumsoplevelser.

VW Karmann Ghia er stadig en flot bil. VW Karmann Ghia er stadig en flot bil.

FDM
Tag på bilmuseum
Snart er sommerferien over os. Derfor sætter det nye nummer af MotorClassic, FDMs store magasin om klassiske biler, fokus på de mange danske bilmuseer, der er oplagte udflugtsmål, når det lunefulde danske sommervejr driller.
”Overalt i landet er der masser af muligheder for at se på klassiske biler inden døre. Og variationen blandt de danske bilmuseer er meget stor, for der er alt fra eksklusive samlinger som Sommers Automobil Museum i Nærum ved København til bittesmå nichemuseer som Austin-museet på Samsø,” fortæller MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch.

Læs om landets ældste VW Karmann Ghia
Derudover byder det nye nummer af MotorClassic, der netop er udkommet, på mange timers underholdning til de sommerdage, hvor regnen siler ned. MotorClassics redaktion har blandt andet været bag rattet af Danmarks ældste VW Karmann Ghia, som stadig ligner en ny bil, og så er der inspiration til en noget anderledes bilferie – i klassisk amfibiebil gennem Venedigs kanaler!

Renault 4 CV har tilhørt samme familie i 54 år

MotorClassic kan også berette om en trofast Renault 4 CV, som har tilhørt samme familie i 54 år, og en unik Studebaker, som en frygtløs bilforhandler fra Skive i 1959 stillede op i Rallye Monte-Carlo med. Desuden rapporterer MotorClassic fra det spektakulære italienske landevejsløb Mille Miglia og fortæller om dengang i 1974, da Tom Belsø blev Danmarks første Formel 1-kører.

MotorClassic udkommer fire gange årligt, og 13. udgave er netop kommet på gaden. Det kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abonnement på fdm.dk/motorclassic.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.