• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. maj 2010 - Volvo

S60 opdager fodgængere

Ny Volvo S60 har vundet international pris for system, der skåner fodgængere.

Den ny Volvo S60 opdager selv, hvis en fodgænger går ud på vejen. Den ny Volvo S60 opdager selv, hvis en fodgænger går ud på vejen.

Volvo
Opdager fodgængere
På ny har en af Volvo's sikkerhedsopfindelser modtaget en prestigefyldt pris. Pedestrian Detection with full Autobrake, der har premiere i den nye Volvo S60 er tildelt Plus X Award i kategorien Innovation. Med prisen følger titlen "Bedste produkt år 2010". Systemet, som er det mest avancerede af sin art i verden, forhindrer påkørsel af fodgængere eller, ved højere hastigheder, mildner følgerne af en påkørsel. Et kvalificeret jury bestående af 144 medlemmer fra 32 forskellige lande kårede svenskernes tekniske nyhed som vinder. Plus X Award er verdens største konkurrence inden for teknik, sport og livsstil. Den gives som belønning for kvalitetsmæssigt særligt fremtrædende produkter.

Jury fandt, det var en virkelig nyhed

Over 1.000 produkter fra alle branchegrene inden for teknik, sport og livsstil deltog i årets konkurrence. De kategorier, der blev bedømt, var innovation, høj kvalitet, design, førervenlighed, ergonomi og miljøhensyn. Produkter, der i deres produktgruppe blev belønnet med flest såkaldte Plus X Award segl, fik prisen "Årets bedste produkt". Udslagsgivende for juryens beslutning var, at der var tale om en virkelig nyhed. Produktet skulle repræsentere et væsentligt fremskridt i forhold til dagens tekniske niveau og adskille vinderen fra de øvrige deltagere. Det var en sådan innovativ fordel, juryen fandt i Volvo's nye sikkerhedssystem.

Nyudviklet radarenhed i kølergrillen
Pedestrian Detection with full Autobrake er et system, der er i stand til at opdage fodgængere ved hjælp af en nyudviklet radarenhed i kølergrillen kombineret med et kamera placeret i samme højde som bakspejlet. Sammen giver de to funktioner et effektivt system, som opdager fodgængere, der træder ud på vejbanen foran bilen. Hvis føreren ikke reagerer hurtigt nok, tilfører systemet automatisk fuld bremsekraft. Halvdelen af alle uheld, der involverer fodgængere, sker ved hastigheder under 25 km/timen. Volvo's nye system kan helt forhindre denne type uheld ved hastigheder op til 35 km/timen. Ved højere hastigheder tilfører systemet fuld bremsekraft og mindsker dermed følgerne af et uheld væsentligt.

Systemet er blevet testet over en halv mio. km
Volvo har været godt fem år om at udvikle det nye sikkerhedssystem. Der er kørt en halv million testkilometer over hele verden for at lagre fodgængeres bevægelsesmønster i forskellige trafiksituationer, lande og klimaforhold i systemet. Pedestrian Detection er en videreudvikling af et eksisterende Volvo-system, Collission Warning with full Autobrake, og beskytter derfor også mod kollisioner med forankørende. Det prisbelønnede sikkerhedssystem har premiere i Volvo S60.

Plus X Award og prisen "Bedste produkt år 2010" understreger endnu en gang svenskernes særstilling på sikkerhedsområdet.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.