Jaguars koncept-coupe
R Coupe fra Jaguar signalerer fremtidens designlinjer
Af Jeppe Lykke Hansen
Jaguar har undfanget en lille koncept-killing for at demonstrere de fremtidige retningslinjer for firmaets design.
Konceptbilen Jaguar R Coupe Concept Car V8 er bygget som en firepersons højtydende luksuscoupe, fordi Jaguar ikke i forvejen har en sådan i modelrækken.
Konceptbilen er ikke bygget over nogen eksisterende Jaguar.
Jaguar-look
Designerne havde fået til opgave at vise, hvordan Jaguar kunne udvikle et særligt 'look' i forbindelse med firmaets omstilling fra en nicheproducent til en storspiller på markedet for luksusbiler.
Designerne har hentet inspiration til koncept-coupeen fra klassiske Jaguar-biler fra 50'erne og 60'erne.
To bagsæder
Indvendigt er R-coupeen udstyret med to separate bagsæder. Selve kabinen er selvfølgeligt dækket af læder og træ.
Der er ikke planlagt nogen produktion af R-coupe. Den skal udelukkende bruges til fremvisning på motormesser og lignende.
------------------------------------------------------
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
