• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. januar 2011 - Avis

11 nye Avis-stationer

Flere og flere bilforretninger laver aftaler om Avis-udlejning.

Avis i Thisted er en af de 11 nye Avis-stationer. Avis i Thisted er en af de 11 nye Avis-stationer.

Avis
11 nye Avis-stationer
Biludlejningsselskabet Avis/Budget markerer sig i det nye år endnu stærkere på Danmarkskortet. Med åbningen af nye franchise-udlejningsstationer bliver Avis/Budget repræsenteret i yderligere 11 centrale byer i Danmark, hvilket er en del af virksomhedens vækststrategi.
Med åbningen af de nye franchise-udlejningsstationer styrker Avis/Budget sit danske udlejningsnetværk betydeligt. Udvidelsen er et vigtigt led i virksomhedens strategi om at styrke biludlejning som sit primære forretningsområde frem mod 2012.

Markedet for biludlejning vokser
”Markedet for biludlejning vokser, og vi har stor succes med vores franchise-koncept i Danmark, som har vist sig at være den helt rigtige satsning. Vi går efter endnu flere markedsandele, så vi kan være repræsenteret i alle store og mellemstore byer i Danmark. Med de 11 nye udlejningsstationer er vi kommet endnu tættere på vores mål,” siger Philip Schack, Country Manager hos Avis/Budget.

Udlejningsstationer over hele landet

Avis/Budget , der er to førende brands inden for biludlejning i Danmark, kan nu findes i en række byer fordelt over hele landet. De 11 nye udlejningsstationer ligger i Roskilde, Køge, Frederikssund, Birkerød, Hillerød, Frederiksværk, Hirtshals, Helsingør, Hørsholm, Silkeborg og Thisted.
”Avis/Budget er to eftertragtede brands, og vi oplever en stor efterspørgsel fra eksisterende biludlejere og  -forhandlere, der gerne vil være en del af vores franchise-koncept. Det gør det muligt for os løbende at øge antallet af udlejningsstationer, så alle danskere har udlejningsbiler af god kvalitet inden for rækkevidde, ” siger Philip Schack.
Avis/Budget vil blive ved med at opruste på biludlejningsområdet frem mod udgangen af 2012, og det vil primært være båret frem af franchise-konceptet. Målet er at være det udlejningsselskab med flest udlejningsstationer og at have mere end en tredjedel af markedet.

Pr. 1. januar 2011 er der Avis/Budget-udlejningsstationer følgende steder i Danmark:

Sydjylland: Billund lufthavn, Esbjerg city, Esbjerg lufthavn, Fredericia, Kolding, Sønderborg city, Sønderborg lufthavn, Vojens, Aabenraa
Fyn: Beldring (Odense lufthavn), Odense city, Svendborg
Midtjylland: Karup lufthavn, Silkeborg, Tirstrup lufthavn, Aarhus city
Nordjylland: Frederikshavn, Hirtshals, Thisted, Aalborg city, Aalborg lufthavn
Nordsjælland: Birkerød, Frederikssund, Frederiksværk, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby,
København: København city, København udenrigslufthavn, København indenrigslufthavn, Rødovre.
Sydsjælland/Lolland: Køge, Nykøbing Falster, Roskilde
Bornholm: Rønne city, Rønne lufthavn

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.