• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. marts 2011 - Skoda

Nyt Skoda logo

Skodas velkendte logo er blevet ændret til en friskere version.

Det nye Skoda logo har fået en mere frisk grøn farve, og den bevingede pil er gjort større. Det nye Skoda logo har fået en mere frisk grøn farve, og den bevingede pil er gjort større.

Skoda  
Stor beslutning at ændre logo
Skodas logo har i mange år prydet de populære familiebiler fra den tjekkiske bilproducent. Skodas mere end 110 årige historie er unik, og derfor er det naturligvis også en stor beslutning at ændre noget så vigtigt som logoet. De kommende år vil Skoda introducere en ny bil hver 6. måned, og for at møde fremtiden på en ny måde har Skoda set det nødvendigt at ændre retningen for mærkets såkaldte corporate identity – den visuelle identitet.

De vigtigste ændringer i Skodas logo er, udover ændringen til en mere frisk Skoda-grøn farve, undergået den karakteristiske bevingede pil, som er gjort betydeligt større. Den ydre del af logoet er blevet frisket op med et krom look. Navnetrækket Skoda Auto, som har været en integreret del af logoet, er flyttet udenfor selve logoet, og er nu placeret over den bevingede pil.

Konceptbil VisionD
Skoda benytter samtidig lejligheden til at præsentere en helt konceptbil ved navn VisionD, som skal vise, hvilke visioner Skoda har for fremtidens designmæssige linjer. Det nye logo er naturligvis en væsentlig del af dette konceptstudie, der samtidig er et eksempel på Skodas designmæssige formåen. VisionD understreger Skodas mangeårige tradition for at bygge biler med vægt på rummelighed. VisionD har således hjulene placeret helt ude i bilens hjørner for at opnå mest mulig plads. Dette kombineret med en lang akselafstand har skabt et dynamisk designudtryk, der skal være med til at bringe Skoda ind i næste fase af en ambitiøs vækststrategi.   

VisionD er blevet præsenteret for pressen og publikum på biludstillingen i Geneve, og hvorvidt bilen vil komme i produktion, afhænger til dels af reaktionerne fra de mange interessenter. VisionD er størrelsesmæssigt placeret mellem den populære mindre familiebil Fabia og den ligeledes meget anerkendte mellemklasse familiebil Octavia. Både Fabia og Octavia har således været kåret til årets bil i Danmark.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.