Engelsk politi vil ha' MG
MG's stationcar MG Z-T indføres som patruljevogn
Af Jeppe Lykke Hansen
Ikke længe efter lanceringen af MG's første stationcar nogensinde, har MG fået et skulderklap af de store.
Det engelske politi har nemlig valgt, at MG ZT-T skal være deres nye patruljevogn.
Komfortabel arrest
Som politibil er der selvfølgeligt visse ting, der skal modificeres. For eksempel skal bagsædepassagerernes mulighed for at forlade bilen i utide begrænses.
MG understreger dog, at de ikke har begrænset komforten på bagsædet ved eksempelvis at montere umagelige sæder bag i bilen.
Politiversionen kommer ellers i det store hele til at være en helt almindelig 2,5 liters MG ZT-T med en topfart på 220 kilometer i timen. Men selvfølgeligt med en lidt alternativ lakering.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
