• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. juni 2012 - Ekstra Baldet

Folkevogn siger undskyld

VW-importør beklager problemer med 1,4-motorerne.

Volkswagen har problemer med motortypen 1,4 TSI, som blandt andet sidder i denne Touran. Volkswagen har problemer med motortypen 1,4 TSI, som blandt andet sidder i denne Touran.

Ekstra Bladet

VW med motorproblemer
Meget tyder på at en række danske VW-forhandlere ikke tjekker mailboksen. Flere læsere kan fortælle Ekstra Bladet, at forhandlerne ikke kender til den kulance, som VW giver på firmaets 1,4 TSI-motorer, som har problemer med knastkæden. Problemer som i visse tilfælde kan udløse enorme regninger på op mod 50.000 kr.

VW-importøren har ifølge dem selv i flere omgange udsendt service-bulletiner til forhandlerne omkring de defekte 1,4 TSI motorer - og senest i maj måned fortæller Søs Righolt Ilum, som er kommunikationschef hos VW i Danmark.

"Jeg ved ikke hvor i organisationen fejlen ligger. evt. hos en eller flere servicerådgivere, der ikke har været opdaterede på vores kulancepolitik på området, eller anden menneskelig fejl. Det vil vi selvfølgelig rette op på, så alle i organisationen kender politikken på området fremadrettet," siger Søs Righolt Ilum.

Vurdér hvor meget din brugte bil er værd her!

3 år og 100.000 km.
Hun er klar over at de for den enkelte kan have en voldsom indflydelse på økonomien, hvis motoren bryder sammen og man bliver præsenteret for en regning i størrelsesordnen 20.000-50.000 kr. og vil gerne sende følgende besked videre til VW-ejerne.

"Hvis de pågældende kunder er blevet præsenteret for en regning i forbindelse med reparation af netop dette problem og er bilen under 3 år gammel (og har kørt under 100.000 km), er der sket en fejl fra vores side. Det beklager vi naturligvis meget."

Spørgsmålet er så hvor kulante VW er. Det giver Søs Righolt svar på her:
"Du kan få kulance helt tilbage til 2007, men vi er nødt til at vurdere fra sag til sag. Det eneste vi kan sige er at vi dækker 100 procent, når bilen er under 3 tre år og 100.000 km."

Annoncér gratis din brugte bil på Bilpriser.dk

Vi undskylder meget
Og et er sikkert fortsætter Søs Righolt Ilum: Volkswagen dækker den pågældende fejl, som du korrekt skrev i den første artikel om sagen. I de sager du omtaler, er vi selvfølgelig nødt til at kende hele historikken for at kunne fastslå hvor fejlen opstår. Ligger fejlen hos os, undskylder vi meget og tager selvfølgelig de pågældende sager op igen. Vi har kundetilfredsheden allerøverst på dagsordnen - også i sager som denne.

Søs Righolt Ilum opfordrer desuden de kunder som har problemet til at henvende sig direkte til kundeservice på mailadresse kundeservice@smc.dk.

Her til morgen har Ekstra Bladet desuden fået en tilsvarende tilkendegivelse fra Seat-importøren. Hos Skoda fortæller pressechef Peter Lorenzen at ingen Skodaer med 1,4 TSI-motor er omfattet af problemerne.

"Vi kender simpelthen ikke problemerne. Sædvanligvis er vi ekstremt kulante, men vi har simpelthen ikke haft kundehenvendelser om det. Men det kan være det kommer," siger Peter Lorenzen fra Skoda.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.