• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. juli 2012 - Applus+ Bilsyn

11.000 nedbrud på bilferien i udlandet

Flere tager på bilferie i år.

Op mod en halv mio. danskere tager på bilferie til Sydeuropa i løbet af sommeren. Op mod en halv mio. danskere tager på bilferie til Sydeuropa i løbet af sommeren.

Applus+ Bilsyn

Det dårlige vejr får flere danskere til at tage på bilferie i udlandet. SOS International forudser dermed flere nødopkald. Få bilen kontrolleret inden afrejse, lyder anbefalingen fra Dansk Bilferie.

Ca. 11.000 danske bilister kontakter hvert år SOS International - heraf langt de fleste i juli -, fordi bilen gør vrøvl i udlandet. Men det tal kan meget vel stige, vurderer SOS International. Det ringe sommervejr får i øjeblikket markant flere danskere til at tage på bilferie i udlandet.

”Det er umiddelbart sund fornuft, at når antallet af bilferierejsende stiger, hvilket det lader til at gøre, så vil vi statistisk set også opleve flere opkald fra rejsende med problemer med bilen. Mange kontakter os med biler, som af den ene eller anden grund er sat ud, hvilket betyder, at de har brug for hjælp til at få bilen repareret, så de kan komme videre på deres rejse eller hjem,” siger administrerende direktør hos SOS International, Bo Uggerhøj.

30 procent flere henvendelser
Hos Danmarks Rejsebureau Forening forklarer man, at vejret lige nu får flere til at lede efter alternative rejseløsninger, herunder bilferier, fordi de almindelige charterferier for længst er udsolgte. Den tendens bekræfter Dansk Bilferie. De seneste fire til seks uger har man her haft 30 procent flere henvendelser.

”Vi forventer, at over 500.000 danskere rejser afsted på bilferie til udlandet. Det dårlige vejr betyder, at danskere, som forventede at holde ferie i Danmark, nu pludselig kaster sig ud i kampen om de sidste feriepladser. Vi oplever også, at nogle får motorproblemer. For at undgå dem anbefaler vi vores kunder at få lavet et serviceeftersyn på bilen, før de tager afsted,” siger marketingchef hos Dansk Bilferie, Lars Lyhne.

Gamle biler ekstra udsatte
Bileksperterne fra Applus+ Bilsyn, som hvert år syner ca. 500.0000 køretøjer, fortæller, at mange biler bukker under på længere distancer, fordi de ikke kan klare den store belastning.

”Mere end hver tredje personbil herhjemme er over 10 år gammel. Vores fejlstatistikker viser, at ældre biler har markant flere fejl på bremser, elektriske installationer, styretøjet m.m. Det betyder, at mange biler, og især de ældre, kan få problemer på en rejse til eks. Frankrig, Italien eller Kroatien, hvor man snildt kommer til at køre flere tusinde kilometer. For at undgå problemer og ekstra udgifter undervejs anbefaler vi et kort sommertjek af bilen," siger adm. direktør for Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Ny bil op til Ferien? Sælg din brugte hos Bilpriser.dk

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.