• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. september 2012 - Motor-magasinet

Dansk Autohjælp rydder op

Hurtigere oprydning efter færdselsuheld.

Dansk Autohjælp har netop vundet Rigspolitiets licitation om oprydning efter uheld på de danske veje. Dansk Autohjælp har netop vundet Rigspolitiets licitation om oprydning efter uheld på de danske veje.

Motor-magasinet

Dansk Autohjælp hjælper politiet
Dansk Autohjælp har overtaget opgaven med at rydde op efter færdselsuheld på de danske veje. Selskabet har netop vundet Rigspolitiets licitation om opgaven, og den nye aftale skærper kravene til, hvor hurtigt autohjælpen skal være fremme.

Fra 1. september ringer politiet til Dansk Autohjælp, når der er brug for assistance til at få fjernet biler efter færdselsuheld. Det skyldes, at Dansk Autohjælp netop har vundet Rigspolitiets udbud, som dækker assistance på hele det danske vejnet.

"Vi er rigtig glade for aftalen med politiet. Vi har i forvejen en del erfaring med at assistere ved færdselsuheld, så vi føler os godt rustet til opgaven. Både vores reddere og køretøjer er gearet til de særlige situationer, der opstår i forbindelse med større ulykker", forklarer vagtcentralchef Ellen Trolle hos Dansk Autohjælp.

Vurdér din bil gratis på Bilpriser.dk

Hurtigere oprydning skal øge sikkerhed
I den nye aftale har politiet skærpet kravene til, hvor hurtigt autohjælpen skal være fremme ved ulykkesstedet. Det sker efter ønske fra politikredsene.
"Politiets opgave er at få ryddet op hurtigst muligt, først og fremmest af hensyn til sikkerheden på stedet, fordi kø og afspærring indebærer risiko for nye ulykker. Men en kort responstid er også vigtig, fordi det koster politiressourcer, hvis vi skal vente på oprydningen", siger Lars Krat, der er chefkonsulent hos Rigspolitiet og har stået bag udformningen af aftalen. Han har tiltro til, at Dansk Autohjælp kan løfte opgaven.

"Vi ser det som en udfordring, at politiet ønsker hurtigere oprydning på vejene – ikke mindst for bilisternes skyld. Masser af danskere holder ofte i lange køer på grund af færdselsuheld, så det er en gevinst for alle, hvis vejene kan ryddes hurtigere", siger Ellen Trolle.
Med sine 44 stationer fordelt over hele landet har Dansk Autohjælp et optimalt udgangspunkt for at kunne være hurtigt fremme over hele landet.

Besøg billånsoversigten her!

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.