De 10 billigste værksteder
Her er de 10 billigste autoværksteder - Se listen her!
Jyllands-Posten
Stor forskel på timeprisen
793 kr. i timen. Det er forskellen på det dyreste og det billigste værksteds-timepris i en sammenligning foretaget af værkstedsportalen Autobutler.dk blandt portalens knap 700 tilsluttede værksteder. Det billigste værksted i undersøgelsen findes i Gram og koster 250 kr. i timen, mens det dyreste ligger i Birkerød og koster 1043 kr. i timen.
Kan være værd at køre efter
Hos bilejernes interesseorganisation FDM er man ikke overrasket over resultatet af opgørelsen. Jørgen Jørgensen, der er afdelingsleder i FDM's tekniske rådgivning, fortæller, at han genkender billedet, og at der kan være penge at spare ved f.eks. at vælge et værksted længere ude i provinsen.
"Det er ikke usædvanligt, at nogle vælger at kæde ferien i Vestjylland sammen bileftersynet," siger han til Jyllands-Posten.
Han fortæller, at foreningen også ser mange eksempler på, at bilejerne tager på værksted i Tyskland eller Sverige, hvor der ligeledes kan være store besparelser at hente.
Vurdér din bil gratis på Bilpriser.dk
Gå efter det bedste tilbud
Jørgen Jørgensen fortæller, at de geografiske prisforskelle bl.a. kan skyldes de større omkostninger til husleje og medarbejdere, der er ved de store byer. Han understreger, at der kan findes dyre og billige værksteder i samme lokalområde.
Han opfordrer de enkelte bilejere til at se på den endelige pris på ydelsen i stedet for timelønnen.
"Hvis man f.eks. skal have fat i en håndværker til at lave et stykke arbejde, så vælger de fleste den håndværker, der giver det bedste tilbud. Her har bilejerne noget at lære, fordi de ofte først spørger efter prisen, når de skal hente bilen på værkstedet," siger Jørgen Jørgensen fra FDM.
Her er de billigste og dyreste autoværksteder:
De dyreste | De billigste | ||
Timepris | Postnr. og by | Timepris | Postnr. og by |
1.043 kr. | 3460 Birkerød | 250 | 6510 Gram |
1.018 kr. | 2800 Kgs. Lyngby | 295 | 6000 Kolding |
987 kr. | 3460 Birkerød | 300 | 7620 Lemvig |
956 kr. | 2100 København Ø | 312 | 6700 Esbjerg |
956 kr. | 2770 Kastrup | 348 | 2860 Søborg |
919 kr. | 4000 Roskilde | 350 | 3650 Ølstykke |
875 kr. | 2610 Rødovre | 350 | 4900 Nakskov |
863 kr. | 2600 Glostrup | 350 | 8653 Them |
861 kr. | 5260 Odense S | 359 | 8800 Viborg |
841 kr. | 8381 Tilst | 365 | 4930 Maribo |
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
