• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. september 2013 - Bilen.dk

Veludstyret Mazda 3

I basisudgaven er det meste med i den nye Mazda 3.

Den nye Mazda 3, en miniudgave af storebror Mazda 6 - hvilket bestemt ikke gør noget! Den nye Mazda 3, en miniudgave af storebror Mazda 6 - hvilket bestemt ikke gør noget!

bilen.dk

Tredje generation af Mazda 3 er netop blevet præsenteret i Barcelona, og ikke helt uventet er den kommet til at ligne en miniudgave af storebror, Mazda 6. Men det gør bestemt heller ikke noget, for med Mazda 6 har den japanske fabrik fremstillet sin hidtil flotteste bil til dato. Og 3'eren gør den kunststykket efter med lave sportslige linjer, lang motorhjelm og tilbagetrukket kabine.

Flot udstyrsniveauet
Også indvendigt er modellen ny og som noget nyt kan man næsten tilkøbe alt i udstyr til modellen. Basisudgaven er med en 1,5 liters motor, der yder 100 heste. Den fik vi desværre ikke mulighed for at teste under præsentationen, men modellen med 120 heste viste i hvert fald, at Mazda fremstiller gode motorer. Når den med 100 heste er så interessant er det, fordi den fås til knap 200.000 kr. plus levering. Og det er en fin pris udstyrsniveauet taget i betragtning. Den er nemlig allerede fra basisudgaven monteret med aircon, elektriske ruder hele vejen rundt og fjernbetjent centrallås.

Det gør Mazda 3 til et stærkt kort i Golf-klassen, hvor den hører hjemme. De fleste konkurrenter er lidt dyrere, hvis de skal være med samme udstyr.

Mazda har en filosofi om, at det skal være sjovt at køre bil, og chaufføren skal helst sidde med samme følelse som en rytter, der bliver ét med sin hest. Om den holder ved jeg ikke, men Mazda 3 viste sig som en velkørende bil i de snævre sving i bjergene omkring Barcelona.

Der er fin plads indvendigt og med et bagagerum på 364 liter er der lige nok til en lille ferietur.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.