Ny Honda CR-V
Ny version af den storsælgende Honda CR-V
Af Jeppe Lykke Hansen
Honda CR-V kommer nu i en helt ny udgave, der skal løfte arven efter forgængeren, der gennem de sidste tre år har kunnet prale med at være den bedst sælgende benzindrevne bil i SUV-segmentet i Europa.
Den nye CR-V har fået mere plads til både passagerer og bagage, en ny motor med kraftigere drejningsmoment, øget
komfort, bedre vejgreb og et stærkere design.
Fleksibel last
I bagagerummet er gulvet blevet sænket med 12 centimeter, og det har øget lastekapaciteten betydeligt.
Bagagerummet på den nye CR-V har en volumen på 527 liter, hvilket svarer til en forøgelse på 41 procent i forhold til forgængerens 374 liter.
Lastekapaciteten kan desuden nu øges til yderligere 628 liter på grund af det fleksible bagsæde.
Satser på sikkerhed
Den nye CR-V er ifølge Hondas danske importør konstrueret med det mål at få topkarakteren på fire stjerner i Euro NCAP's kollisionstest samt den unikke karakter på tre stjerner i testen for fodgængerbeskyttelse.
Om den nye CR-V nu også lever op til de høje ambitioner må vi holde øje med til næste kollisionstest.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
